Smarte funktioner til Spotify appen [TIP]

Bruger du Spotify giver vi dig her nogle brugbare tips, som du måske ikke kendte til i forvejen.

Smarte funktioner til Spotify appen [TIP]

Spotify er sikkert en af de første apps du henter, når du har fået en ny mobiltelefon. Den er nemlig en rigtig populær app, som findes til de fleste platforme. På verdensplan havde Spotify i 2017 hele 159 millioner aktive brugere, og hele 50 millioner af dem var betalende, eller såkaldte Premium, brugere.

Der bliver hele tiden tilføjet nye features til appen, samt en ny gratisudgave af Spotify er på vej ud til brugerne snart.

Bruger du appen meget, vil vi nu hjælpe dig til at blive endnu bedre. Her er en oversigt over smarte funktioner, som du sikkert ikke kendte til i forvejen.

Læs også: Gratis-versionen af Spotify får flere funktioner

Endnu smartere søgning

Spotify’s søgefunktion er smartere end man skulle tro. Jo, du ved sikkert at man kan søge på playlist, kunstere, albums osv. Men vidste at du fx kan definere årstal for din søgning?

Er du fx helt nede med Nirvanas albums fra 90’erne? Så tilføjer du bare “year:1990-1999” til din søgning, så det ser således ud “year:”1990-1999 nirvana”, og du vil få en liste med Nirvana musik i den periode. Du kan også bruge dette til at søge genre og årstal, som her “year:1990 pop”. Der findes mange muligheder, så prøv dig frem.

Læs også: Ny Spotify feature på vej: stemmebaseret styring

spotify app tips
Smarte søgninger i Spotify gør det lettere at finde relevant indhold. Foto: Mobilsiden.dk

Hjælp til at finde en sang med Shazam

Du kendermåske det der med at man hører en sang et sted, som man kender i forvejen, eller som man bare godt kan lide, men det er ikke muligt at finde titlen eller kunstneren? Med Spotify kan du forbinde til app’en Shazam.

Shazam er et rigtig smart app, der kan genkende det meste musik, der bliver spillet i baggrunden, og som du kan forbinde direkte med din Spotify konto. Dvs når den har genkendt et musiknummer, så kan du afspille det direkte i Shazam.

Du kan hente Shazam her til Android og her til iOS.

shazam spotify
Shazam forbundet med Spotify. Foto: Shazam.com

TIlføj din egen musik til appen

Har du noget musik liggende i din private samling, som du ikke kan finde på Spotify, så er der stadig hjælpe at hente. Du kan nemlig tilføje dine egne mp3 og mp4 filer. 

Her skal du dog lige have fundet din computer frem, så du via den kan tilføje filerne til din samling. Gå ind i Spotify appen til computer og i indstillinger, hvor du her finder muligheden for at uploade dine egne filer.

spotify kvaitet
Vælg “Extreme” til de gode hørebøffer. Foto: Mobilsiden.dk

Indstil musikkvaliteten

Når Spotify er installeret er det nok de færreste, der begynder at rode i indstillingerne. Men der er faktisk god grund til det. Du har nemlig mulighed for at vælge en bedre musikkvalitet, end der som standard er valgt. Vær opmærksom på at dette bruger mere mobildata, men de fleste har i dag rigeligt store datapakker at bruge løs af.

Gå ind i indstillinger i appen og vælg Music Quality. Her står den som standard på Automatic. Vælger du “High” svarer det til 160 kbit/s og vælger du “Extreme”, så svarer det til 320 kbit/s. Med et par gode hovedtelefoner vil du uden tvivl kunne høre forskel.

Kender du til andre gode tricks, så del det gerne med os i kommentarfeltet herunder.

Mere om Musik

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. mobilsiden fulgte op på historien. 18/4/2018 stillede igen redaktiornen skarpt på temaet med nyheden Sådan ser den nye gratisudgave af Spotify-appen udKlik her og læs videre.. Få også seneste nyt om sagen ved at trykke her..