Tag bedre billeder med mobilen [TIP]

Et område der er i konstant udvikling når vi taler smartphones, er kameraet. Her er et par tips til hvordan du udnytter det bedst.

Tag bedre billeder med mobilen [TIP]

For mange brugere, er kameraet ved at blive en af de vigtigste parametre, når de skal beslutte sig for, hvilken mobil der bliver deres næste køb.

Læs også: Samsung Galaxy S7 har forskellige kamerasensorer igen i år

En af markedets bedste kameraer i en mobiltelefon, finder vi i den nye Samsung Galaxy S7 serie. Selvom S7 og S7 edge har taget et skridt ned i forhold til sine forgængere (fra 16 til 12 megapixel), har de nye Galaxy S7 telefoner ikke brug for helt så meget lys som tidligere, for at skyde skarpe billeder og god video.

Her er fotogragernes top 20 over foto apps til mobilen

Men selvom du ikke selv lige har den nyeste mobil, med de bedste specifikationer på markedet, er der stadig håb for dig. I mange tilfælde handler det handler nemlig i høj

grad om, hvordan du tager dine billeder. Her er en guide til dig, der gerne vil tage endnu bedre billeder med mobilen.

1. Undgå zoom

Langt størstedelen af mobiltelefoner har kun digitalt zoom, hvilket i praksis betyder, at de ikke rigtig zoomer. De forstørrer blot billedet, og det resulterer i pixelering, og er ikke specielt pænt at se på.

Så drop din zoom og ryk i stedet tættere på det, du skal fotografere.

2. Drop blitzen

Selvom din telefon gerne vil, skal du som hovedregel undgå at bruge dens blitzfunktion. Blitzen gør sjældent noget godt, og resulterer ofte i, at nogle elementer overbelyses, der kastes skygger og farver fremstår meget unaturlige. Det kan selvfølgelig være nødvendigt med mere lys, men hvis det er muligt, bør dette lys komme fra en anden kilde end den lille blændende LED lampe.

3. Rens linsen

Du vil blive overrasket over, hvor meget bedre billeder din telefon tager, når den lige får en hurtig tur med en tør klud over linsen. Mobiltelefonen lever det meste af sit liv i din lomme eller taske, og selvom du nok ikke render rundt med fedtstof i lommen, bliver linsen alligevel mere fedtet end man skulle tro. Det er ikke sikkert, du kan se det umiddelbart, men hvis du prøver at tage to ens billeder – et før, og et efter du renser linsen – vil du uden tvivl se forskel i skarphed og detaljegrad.

4. HDR øger detaljegraden

HDR funktionen er tilgængelig på langt de fleste telefoner, men ofte er det slået fra. Det skyldes, at det kræver mere, men billederne bliver ofte også bedre. HDR er kort fortalt en funktion, der tager 3 billeder og smelter dem sammen til 1. Resultatet er, at detaljegraden er væsentligt forbedret, og der er langt flere nuancer i billedet.

Der er naturligvis en masse tips og tricks til at tage de allerbedste mobilfotos, men med disse fire grundlæggende råd, er du godt på vej mod at blive en decideret mobilfotohaj. Husk dog bare på, at øjeblikket har det med at passere, så det er ikke sikkert at du skal igennem alle steps hver gang der skal tages et billede.

Har du selv nogle gode foto-råd, så tilføj dem gerne i artiklerne.

Fik du læst: Billede bekræfter: Huawei P9 får luksuskamera

Med de fleste mobilkameraer, kan du tage utrolig flotte billeder i dag

Efterfølgende om emnet

Efterfølgende kom der nyt om emnet. mobilsiden har holdt fast i temaet. 1/3/2016 tunede vi igen ind på emnet med artiklen om Samsung Galaxy A3 (2016) – Vellykket kompaktmobil [TEST] – Det videre forløb i sagen finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..