TIP: Tre smarte dele-tricks til Windows Phone

Med en Windows Phone i hånden kan du nemt dele din placering, kontakter og websites.

TIP: Tre smarte dele-tricks til Windows Phone

Del placering

Hvis du står med en Windows Phone i hånden, har du hurtig adgang til at dele vigtige oplysninger med andre.

Hvem har ikke prøvet at skulle mødes med vennerne i byen, og haft en telefonsamtale á la:

”Hvor er du?”
”Øhhh, lige der ved øhhh….”

”Hvor?”
”Øhhh!”

Undgå forvirring og misforståelser, og del din placering på et dynamisk kort. Du gør det nemt og enkelt ved at oprette en sms/mms:

-Tryk på vedhæft-ikonet i bunden af skærmen
-Vælg ”min placering”
-Send besked

Et kort med din aktuelle placering indsættes i beskeden og sendes til modtageren.

Del kontakter

Hvis du ønsker at udveksle kontakter fra listen over dine kontaktpersoner, kan du nemt vedhæfte dem i en sms:

-Tryk på vedhæft i bunden af skærmen
-Vælg ”kontakt”
-Tryk på den ønskede kontakt
-Send besked

Modtageren får nu en sms med kontaktoplysninger, der kan gemmes i modtagerens kontaktoversigt.

Del hjemmeside

Ønsker du at dele en hjemmeside med venner eller kollegaer, kan det hurtigt ske direkte fra browseren:

-Tryk på de tre små prikker nederst i højre hjørne
-Vælg ”del side”
-Vælg hvordan du ønsker at dele siden(mail, besked, sociale netværk)

Et link til den aktuelle side sendes til modtageren.