Den er god nok: iPhone 5 kan blive skæv

Web-TV: Uheldige ejere af Apples seneste smartphone, iPhone 5, har oplevet, at telefonen pludselig er vredet skæv. Problemet bekræftes af uafhængige mobilværksteder.

Den er god nok: iPhone 5 kan blive skæv

Lanceringen af iPhone 5 har ikke været uden problemer for Apple. Det seneste problem køberne pludselig står med, er en telefon der er vredet vind og skæv.

Apple har ikke officielt udtalt sig om problemet, der er beskrevet flere steder på nettet, inklusive i en artikel fra Jyllands-Posten. Her fortæller Maria Ninnis fra Birkerød hvordan hendes iPhone 5, har slået en bue, uden den, ifølge hende selv, er blevet håndteret forkert.

To uafhængige mobilværksteder som Mobilsiden.dk har været i kontakt med bekræfter eksistensen af de skæve telefoner.

 – ”Vi har haft 3-4 stykker inde, alene i Odense, hvor kunder rent faktisk kom ind med en bøjet iPhone 5,” siger Mac Khai Dang, direktør i iPhone-service.dk.

iPhone 5, skæv
Her er en iPhone 5 der har fået et vrid. (Foto: Mobilsiden.dk).

Sker ikke af sig selv

Kunderne fortæller om iPhones der helt af sig selv, bliver skæve, men en skævhed opstår ikke ud af den blå luft, mener en mobilreparatør med over 10 års erfaring.

 – ”iPhone 5 er konstrueret til at flere fleksibel netop for at undgå skader når telefonen f.eks. ligger i en lomme. Når iPhone 5 lægges ind i et hardcover nedsættes den fleksible evne, og risikoen for en skade er større hvis man læner sig op af en bordkant eller lignende,” fortæller Adam Altintas fra Mobilchefen.dk i Odense.

Han kender ikke den konkrete sag Jyllands-Posten har beskrevet, og oplyser yderligere, at der også kan være andre forklaringer. Adam Altintas er dog enig med Mac Khai Dang i, at en iPhone 5 ikke af sig selv, uden påvirkning, bliver vredet skæv.

Betal selv

Apple-kunder der er så uheldige at stå med en skæv telefon, kan ikke hente hjælp fra andre, end sin egen pengepung.

Skader som smadret skærm, eller vredet telefon, er ikke omfattet af hverken garanti eller reklamationsret.

Et professionelt værksted kan udføre service på telefonen, men da vrid-skader kræver udskiftning af mange dele, kan en reparation let løbe op i 2-3.000 kroner.

Link:
Liste over mobilværksteder

Mere om fortællingen

Siden redaktionen publicerede denne fortælling er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 10/1/2013 gik vi et spadestik dybere og bragte artiklen Ny Bose-dock går efter musikglade iPhone 5-ejere – Følg det videre forløb her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.