Kunderne vil gerne betale for HTC One

Web-TV: HTC mener der er en mærkbar forskel på deres topmodel og konkurrenternes. Kunderne vil gerne betale differencen, lyder det.

Kunderne vil gerne betale for HTC One

Selvom LG Optimus G, der på specifikationerne minder meget om HTC One, ligger omkring 2.000 kroner under, hvad der skal slippes for HTC-topmodellen, så mener HTC ikke, at det vil skræmme kunderne væk.

Web-TV: HTCs topchef giver ikke op

– ”Jeg er helt sikker på, at når folk ser vores telefon i forhold til de andre telefoner der findes på markedet, så vil man også gerne betale den difference der er, for der er mærkbar forskel,” siger Peter Frølund, HTCs danske direktør.

Han går så langt som at kalde HTC One, for den bedste smartphone på markedet.

HTC One: Se alle specifikationerne

– ”Vi er også godt klar over, at den position har vi i en periode, inden nogen begynder at puste os i nakken. Så er det op til os, endnu engang at flytte grænserne for hvad man kan med en smartphone,” siger Peter Frølund.

Alt om topmodellen HTC One

HTC One har opbakning fra 3, TDC, Telia og Telenor i Danmark samt 185 salgskanaler over hele verden. Prisen forventes at blive omkring 5.300 kroner uden abonnement.