Microsoft: Surface Pro erstatter PC’eren

Web-TV: Surface Pro kan sagtens erstatte den traditionelle bærbare- eller stationære PC’er, mener Microsoft.

Microsoft: Surface Pro erstatter PC’eren

Til en pris i nærheden af 7.000 kroner for den billigste udgave af Microsoft Surface Pro, den med 64 GB hukommelse, skal der nøje overvejelser til, inden den almindelige computer i hjemmet eller på jobbet, sættes på evigt standby.

Surface Pro kommer med 10,6 tommer skærm i 16:9 format i Full HD, og det hele trækkes af Intel Core i5 processor og 4 GB RAM. Ulempen kan være vægten, der er helt oppe på 910 gram, eksklusive Typecover-tasturet, der købes ved siden af, for små tusind kroner.

Med andre ord, så kommer den samlede pakke, både vægt, pris og ydelsesmæssigt, til at minde om en god ultrabook, hvor man så får en større skærm og rigtigt tastatur med i prisen.

Microsoft sagde ved det danske pressemøde, forud for salgsstarten den 30. maj 2013, at Surface Pro sagtens kan erstatte en traditionel PC’er, med sin kombination af touch og eksterne tilslutningsmuligheder til skærm, mus og tastatur.

Når Surface anvendes som ren touch-enhed, præges oplevelsen i høj grad af manglen på touchvenlige udgaver, af de kendte applikationer.