Mobilbetaling er fremtiden

Web-TV: Mobilbetaling er så småt på vej frem i Danmark, men flere steder i verden er det allerede hverdag for almindelige mennesker.

Mobilbetaling er fremtiden

Hvad er mobilbetaling for en størrelse? Måske har du slet ikke hørt om det endnu? Det vil ikke være så mærkeligt, da mobilbetaling herhjemme ikke er en udbredt betalingsform.

Grundlæggende findes der flere måder at betale for sin vare med mobilen, men der er kun få der vinder frem i offentligheden, to af dem er SMS-betaling og NFC teknologi.

SMS-betaling går ud på at du vil købe et produkt hos en forhandler, der har SMS-betaling som godkendt betalingsmiddel.

Det eneste du skal gøre, er at skrive en sms, til det oplyste telefonnummer, med en særlig tekst og et beløb. Herefter vil beløbet dukke op på din næste mobilregning.

En simpel metode, der dog har den ulempe, at der oftest er et maksimum beløb du kan købe for.

NFC teknologien, har vi tidligere beskrevet her på Mobilsiden.dk, og der har været meget tvivl om, hvorvidt at det kommer til at slå igennem som et betalingsmiddel.

Men hos Jyskebank har man nu valgt at genoptage fokusset på mobilbetaling, og har fået journalisten Brian Woodward til at lave en reportage omkring mobilbetaling i Danmark og på verdensplan.

Han sætter i den 12 minutters lange, men interessante video, fokus på betalingsmidler i dag, og viser funktionaliteten i mobilbetaling og hvad fremtiden kan bringe.