Næsten en ny vinder i sollys-test

Web-TV: LG Optimus Black er blandt de bedste mobiler, når det kommer til skærmens synlighed i direkte sollys.

Næsten en ny vinder i sollys-test

Lyset fra solen der skinner fra en klar blå himmel, kan være yderst generende, når det kommer til brugen af smartphones.

I slutningen af april lavede vi en sollys-test med otte smartphones, hvor vinderen blev den nu to år gamle iPhone 3GS.

Senere tog Samsung Galaxy S II konkurrencen op, og satte sig ind på andenpladsen.

Men nu kommer der en ny deltager i denne dyst. 

LG slår Samsung

LG Optimus Black er ifølge pressematerialet fra LG, lige god både inden- og udendørs, med hensyn til skærmen. Og vi må faktisk give LG ret.

I vores uvidenskabelige test kommer Optimus Black lige et mulehår foran Samsung Galaxy S II – og ligger sig ret tæt på iPhone 3GS.

Vi synes stadig at 3GS klarer sig en smule bedre end LG’eren – men det er i detaljerne som dette skal bedømmes.

Læs også:
Her er de bedste mobiler i sollys
Sådan er Samsung Galaxy S II i sollys