Nokia X7-00 – ny fed mobil på vej?

Web-TV: Noget tyder alvorligt på, at Nokia arbejder på en ny, og ret fed, smartphone. Skynd dig at se videoen, inden Nokia blokerer den...

Nokia X7-00 – ny fed mobil på vej?


Nokia X7-00 with Symbian^3

Nokia har flere gange sagt, at de nu mener det alvorligt – det med at komme tilbage på smartphone-markedet.

På Mobilsiden.dk synes vi, at finnerne er ganske godt på vej. Særligt Nokia N8 og C7 peger i den rigtige retning.

Og åbenbart er medarbejderne (eller samarbejdspartnere) omkring Nokia så begejstrede, at det netop har ført til en læk, af et videoklip der viser, hvad måske kan være en Nokia X7-00.

Navnet er usikkert – men det er hvad diverse blogs rundt på nettet kalder mobilen, så det holder vi os til indtil videre.

Nokia X7-00, rygtefoto
Er dette Nokia X7-00?

Hvad er nyhederne?

Umiddelbart er designet lidt anderledes end vi tidligere har set på Nokias mobiler. Men ser man godt efter, bemærkes at der nu er fire og ikke kun tre forside skærme.

Kameraet er på otte megapixels, den har fotolys og poleret metal på bagsiden. Nogle taler også om hele fire højtalere.

Selvom videoen meget tydeligt viser en ny smartphone baseret på Symbian^3, har Nokia trods alt, stadig intet bekræftet.