Nu skal farmor have tablet, mobil og PC

Web-TV: Nu skal farmor have en smartere mobil, en tablet eller PC, tilpasset det behov og forståelse, at den ældre har. Se her de nye produkter til seniorgruppen.

Nu skal farmor have tablet, mobil og PC

Samfundet stiller stadig større krav til den ældre del af befolkningen, der ikke nødvendigvis er teknisk kyndig. I takt med lukninger af bankfilialer, færre posthuse og længere mellem bibliotekerne, stiger behovet for at være selvkørende på computeren, mobilen eller en tablet.

Dette marked for seniorer har blandt andet Doro set muligheder i. På verdens største mobilkonference, Mobile World Congress i Barcelona, var det ikke kun hightech-gadgets, som blev vist frem. Der blev også plads til produkter for det såkaldte grå guld.

 – Ældrevenlige telefoner stikker hovedet i skyen

Fremvisningen stod på ældretilpassede mobiler med store taster, godt greb og skærme med høj kontrast, der gør det lettere at se tekst og billeder.

– ”Det vi ser, er at det skaber glæde hos den ældre. Fordi nu har de fået noget teknologi, som de rent faktisk kan bruge, og som de er trygge ved,” siger Rudi Iversen, landechef for Doro i Danmark.

Doro

De ældre på PC og tablets

Doro har også skabt et univers til Android-baserede tablets, hvor et program fra Google Play Store, gør den ellers avancerede skærmenhed, brugbar for de ældre, der typisk er over 60 år.

Samme type oplevelse kan også leveres på en almindelig Windows-computer, hvor det traditionelle layout er skiftet ud med store ikoner og større forståelighed. Dette er en konkurrent til DukaPC.

 – Dansk firma klar med pensionist-tablet

Via et særligt login på en hjemmeside kan pårørende lægge nye billeder ind i fotoalbummet på enheden hos den ældre, opdatere telefonbog eller indsætte påmindelser og kalenderaftaler – alt sammen synkroniseres det via skyen.

Den nyeste telefon Doro PhoneEasy 622 kommer i butikkerne efter sommerferien. Programmet til Android-tablets, Doro Experience, ligger allerede nu klar til download, mens PC-udgaven forventes klar i midten af marts måned.

Det videre forløb i sagen

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 26/2/2013 blev sagen bragt videre med en artikel om Video: Her er Xperia Tablet Z fra Sony – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her..