Smugkig på Google+ Android applikationen

Google har netop præsenteret os for Google+ - der er Google’s svar på Facebook. Her er et lille smugkig på Android-applikationen.

Smugkig på Google+ Android applikationen

Google har netop præsenteret deres svar på Facebook, der går under navnet Google+. Hjemmesiden Intomobile.com har netop fået lov til at få en forsmag på hvordan Android-applikationen virker.

Applikationen minder på mange måder om Twitter og Facebook. Måden man poster statusopdateringer, tilføjer billeder osv. er den samme.

Du kan vælge at benytte din placering i posteringen – ligesom du kan vælge helt præcis hvilke informationer du vil dele – samt lave grupper.

Mange features minder om det man kan med Facebook, men inkluderer også multivideo chat, søgning på interesser og en gruppe-besked app.

Billededelen ser ud til at blive rigtig god, og den lader dig uploade billeder automatisk til Picasa på Android-enheder med OS 2.0 og opefter.

Se også Google+ i nedenstående video.