Tidlig version af Optimus 2X hænger i bremsen

Web-TV: Mobilsiden.dk tester i øjeblikket en tidlig version af LG Optimus 2X, verdens første Dual-Core mobil. Den holder dog foreløbig ikke helt, hvad den lover.

Tidlig version af Optimus 2X hænger i bremsen

Om en lille måned er LG klar med verdens første Dual-Core mobil. Mobilsiden.dk er i øjeblikket i gang med at teste mobilen, og om den lever op til det, som LG lover.

Det skal understreges, at der IKKE er tale om den helt færdige version, men LG mener, at mobilen er meget tæt på “final edition”.

Mobilen har dog på nuværende tidspunkt et par alvorlige fejl, som vi håber LG får rettet op på inden release.

Efter brug i et par dage, uden mobilen har været slukket, bliver 2X “træt” og hænger i det. Menuer, kommandoer og især SMS-skrivning bliver utrolig sløvt, indtil mobilen genstartes.

Samtidig er batteriforbruget langt fra tilfredsstillende – en fuldt opladet 2X holder kun strøm i knap 12 timer.

Når alt det er sagt, så er LG Optimus 2X en utrolig lækker mobil, med en rigtig flot skærm, og LG har masser af muligheder for at nå at rette omtalte fejl.

Læs også: 
– Her er forskellen på LG Optimus 2X og Black
– LG Optimus 2X – eksklusivt preview
– LG Optimus 2X – verdens hurtigste mobil?