Video: Se Samsung Wave og den fede skærm
Under det forgangne Mobile World Congress i Barecelona viste Samsung deres nye mobil Wave frem der, som den første mobil er udstyret med Samsungs eget styresystem Bada.
Wave har desuden den helt nye type skærm – AMOLED.
Den giver et knivskarpt billed, har bedre farver, og er tydeligere i direkte sollys, og giver i øvrigt en helt anden oplevelse, når man for eksempel spiller på mobilen.
Udover skærmen fremhæver Samsungs danske salgschef Søren Isbak den feature i det nye styresystem Bada, der hedder Social Hub. Her bliver al information om dine kontakter samlet et sted – med billeder fra Facebook, opdateringer fra Twitter, telefonnummer og så videre.
Se videoen, hvor Søren Isbak demonstrerer Samsung Wave.
Læs også:
Samsung Wave – første mobil med Samsungs eget styresystem Bada