Web-tv: 3 “vinder” 4G-licenser

WEB-TV: 3 bød som det eneste teleselskab på en række LTE-licenser, og sikrede sig derved frekvenserne for mindsteprisen.

Web-tv: 3 “vinder” 4G-licenser

Tidligere på året satte IT- og Telestyrelsen to ledige frekvenser på 900 MHz og 1800 MHz på auktion.

Frekvenserne er velegnede til det nye LTE-net, populært kaldet 4G.

TDC, Telia og Telenor var på forhånd udelukket fra at byde på frekvenserne, da de alle tre ejede frekvensblokke i forvejen.

Teleselskabet 3 bød, som de eneste på 900- og 1800-frekvenserne, og sikrede sig derved begge frekvenserne til minimumsprisen på 12 millioner kroner samlet.

I ovenstående video-klip fortæller 3’s direktør Morten Christiansen, hvad de nye licenser kommer til at betyde for 3 og for kunderne.