Web-TV: E-mail på Windows Phone 7 i duel

TV: E-mail mulighederne på Windows Phone 7 sammenlignes her med iPhone og Android.

Web-TV: E-mail på Windows Phone 7 i duel

Windows Phone 7, Microsofts nye mobilsystem, der kommer på markedet senere på året, fra en række af forskellige mobilproducenter, kan naturligvis også benyttes til E-mails på farten.

Websiten Pocknow.com har ud fra en betaversion af Windows Phone 7, lavet en sammenligning af e-mail mulighederne, op mod Android og iPhone.

Alle tre systemer kan synkronisere e-mails via Microsoft Exchange-protokollen.

Hovedpunkterne i sammenligningen

Her har vi samlet fem hovedpunkter fra sammenligningen af de forskellige e-mail klienter.

1. Vælg flere e-mails på én gang i listen
Dette løser alle tre systemer uden problemer.

2. Se uddrag af e-mail i oversigten
Også her ligner systemerne hinanden. Det ser lidt forskelligt ud rent grafisk, men brugeren får den samme information.

3. Overblik i mailboksen
I forhold til iPhone og Android har Windows Phone 7 en overbliksfunktion, som de andre systemer ikke tilbyder. Ved at bladre fra højre mod venstre på e-mailoversigten, kan man se en liste med ulæste beskeder og en med mails, der har fået sat et opfølgningsflag.

4. Mails i HTML-format
Windows Phone 7 understøtter som den eneste ikke mails med billeder (HTML-mails). Dette forventes dog at være en del af den endelige version.

5. Vedhæft billeder i mailen
På både Windows Phone 7 og Android kan brugeren direkte fra en ny mailbesked vedhæfte et billede fra galleriet. Denne mulighed har iPhone ikke fra punktet ‘ny mail’.

Se indslaget om mailklienterne

Seneste nyt om iPhone

Redaktionen følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden gik videre med historien. 25/8/2010 gik vi videre og publicerede en artikel omkring emnet Apple vil overvåge hackere med nyt patent – Du kan læse den her. Seneste nyt om emnet finder du her.