Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Endomondos pulsmåling fungerer godt (produkttest)

Endomondos pulsmåling fungerer godt (produkttest)

TEST: Vi har testet sportsprogrammet Endomondos pulsmåler-feature på mobilen.

Endomondo er et sportsprogram til mobiltelefonen, der via GPS måler f.eks. gå, cykel, og løberuter - men også kalorieforbrænding og mange andre parametre, kan dette gratisprogram holde styr på.

En af de nyeste muligheder er, understøttelsen af pulsmålere, der kommunikerer med mobilen via Bluetooth.

Dem der har overskuddet i træningen kan se den aktuelle puls undervejs, mens dem med mindre overskud, efterfølgende kan aflæse udviklingen i pulsen i den personlige profil på Endomondo.com.

Pulsgrafen er kombineret med hastigheden, og interfacet kan også vise højden på det tærren man har været igennem.

Let at bruge

Vi har over en periode testet pulsmåleren fra Zephyr sammen med Endomondo, og må konstatere, at som resten af dette løbeprogram, er der meget få problemer ved den daglige brug.

Det kræver ingen ekspertviden om pulsmålere, for at komme i gang.

I salgspakken fra Zephyr findes opladeren og det bælte der spændes omkring brystet, samt en kort instruktionsvejledning.

Når måleren er parret med mobilen, er det blot at starte Endomondo, og vente på, at hjerterytmen kommer frem i displayet. Typisk tager det nogle få sekunder.

Nogle enkelte gange, har jeg været nød til at gen-parre Zephyr'en, før den kom frem inde i løbeprogrammet, men det er også hvad der har været af problemer.

Også for nybegyndere

Personligt har jeg ikke forstand på hjerterytme, puls osv. Trods alt er jeg blot hyggemotionist, og teknikken er blot med til at motivere mig.

Men jeg synes det er sjovt at få noget viden om hvordan ens krop reagerer på motionen, og når det samtidigt kan samles i et enkelt mobilprogram som Endomondo, samt kombineres med et lige så enkelt webinterface, er jeg ret begejstret.

Endomondo er gratis at downloade og bruge, men Zephyr pulsmåleren koster 99$.

Jeg har haft stort udbytte af Zephyr pulsmåleren i testperioden, og kan fint anbefale produktet.

Endomondo med pulsmåler virker på mobiltelefoner med Android 2.0 og opefter.

Læs også
 - Brug mobilen som pulsur
 - Anmeldelse af Endomondo
 - Endomondo fås nu til Android mobiler
 - Nye funktioner i Endomondo
 - CardioTrainer til Android
 - Sports-headsettet der ikke falder af
 - Løbeure med GPS under juletræet

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mette Lykke 05-08-2010 12:59:40

Hej Sune

Mange tak for dine input! Vi er helt enige i dine pointer, herunder at det ville være helt optimalt, at få telefonen til i endnu højere grad at virke som en personlig træner.

Lige nu har vi en audio coach, der fungerer som træner ved at oplyse om splittid for hver km, og mht. at aflæse pulsen kan man på shop.endomondo.com købe en armholder til mobilen, så pulsen er lettere at aflæse.

Planen er dog helt klart at udvikle den nuværende puls-funktion i retning af en mere full-blown personlig træner. Det er f.eks. helt oplagt at integrere med audio coach, så stemmen oplyser om det, når din puls ikke er i det definerede, optimale leje. Endvidere vil der i en senere version være langt bedre mulighed for intervaltræning, som du også efterspørger - selvfølgelig med pulsdata integreret.

På websitet kommer vi snart til at fokusere på bedre statistikmuligheder, herunder sammenligning af pulsdata m.v. på tværs af turene.

Med andre ord er vi altså langt fra færdige med at udvikle vores gratis service! Hvis du har flere gode ideer, er du MEGET velkommen til at skrive her eller på feedback@endomondo.com. Tak for det!


Mange hilsner


Mette Lykke
Endomondo

0 0
Sune 02-08-2010 14:46:48

Dette indlæg er ikke ment som et surt opstød, men der er nogle ting der undrer mig i anmeldelsen... nogle informationer der mangler, som er mindst ligeså vigtige som om teknikken fungerer, da det er en anmeldelse af software og ikke hardware.

Hvis man skal bruge puls under sin træning effektivt, vil jeg mene programmet skal finde hvile- og maxpuls som en begyndelse. Det kan forholdsvis enkelt gøres ved test eller indtastning af alder, køn og træningstilstand. Hjælper programmet til det?

Skal man bruge endomondo under træning, skal man helst følge med i pulsen løbende, hvor nemt er det at se telefonens tal, mens man cykler og løber - skal man holde telefonen i hånden eller er der en holder til armen, hvor man kan se displayet?

Til lidt mere avanceret brug ville det være smart (og sikkert nemt at programmere) en funktion, der kan hjælpe til intervaltræning - hvordan forholder programmet sig til det?

Puls er på en måde lidt overført "kroppens speedometer". Men hvis man kun se hvad pulsen er og ikke mere, er det efter min mening ligegyldigt. En evt. motivationseffekt vil i den forbindelse hurtigt forsvinde, men mindre programmet, hjalp til at analysere træninger, så man kan se ens udvikling, idet mere træning gerne skulle give lavere puls ved samme belastning.

Skal programmet bruges til at opsamle pulsmålinger over en dag til f.eks. beregning af energiforbrug, kræves en lidt kompliceret kalibrering.

Puls er et glimrende træningsredskab, som alle fra nystartet motionist til eliteløber kan bruge. Men det er lidt ligegyldigt, hvis man blot kan se så ikke rigtigt mere :-) for 6-700 tror jeg man kan få et udemærket, evt. brugt pulsur, som kan tage tid og puls, for lidt mere kan man få gps/fodpod, der kan måle distance og hastighed. Jeg har svært ved at se, hvad man vinder ved at have det på telefonen...

0 0
Anders 25-07-2010 12:49:08

...smart nok med pulsmåleren! Men duer mobiltelefoner ordentligt fsva GPS? Har selv brugt en sony ericsson w760i, der har et smart lille træningsprogram "Tracker", men gps-målingerne er bare virkeligt upræcise, så det ser næsten ud som om man skiftevis går og løber. Med andre ord: er gps'erne i mobiltelefoner gode nok til ordentligt at kunne måle distance/hastighed, eller skal man have et "rigtigt" og dyrt løbeur?

0 0
Mobilsiden.dk 25-07-2010 13:47:40

Hej Anders. Som det fremgår anvender jeg programmet en del selv.

På Nokia N95 8GB kører det perfekt. Det samme på alle HTC's Android-modeller. Samsung Galaxy S er derimod ualmindelig upræcis på GPS'en. Dog har Samsung oplyst, at de er ved at analysere på denne del.

Så jo. Generelt kan du godt anvende mobilen fremfor et dyrt løbeur.

0 0
Anders 26-07-2010 23:10:50

Tak, John. Meget nyttig info, da jeg pønser på at få en ny mobil a la de mobiler du nævner.
Jeg kan se her: http://da.wikipedia.org/wiki/Global_Positioning_System, at gps-modtageres præcision er en større udfordring, hvor man til stadig prøver at finde nye måder at præcisere på. Der er de forskellige mobiler åbenbart ret forskelligt udstyret..

0 0
Jakob 22-07-2010 23:23:54

Jeg har selv brugt bæltet lidt over en måned, og har fine erfaringer, man skal dog huske at lade det op ind i mellem, da man ellers bliver disconnected.

Vil lige minde andre læsere om at endomondo har en $5 rabatkupon til købet.

Mht. ekspertviden, skal det måske nævnes for folk som ikke har kendskab til pulsmålere, at hvis man fugter huden, ledes signalerne langt bedre.

0 0

Om brug af cookies