Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Sony SBH70 - trådløst og talentfuldt headset [TEST]

Sony SBH70 - trådløst og talentfuldt headset [TEST]

Sony trådløse SBH70 headset forener mange kvaliteter i et prisvenligt headset.

Trådløs lyd blev med et højaktuelt, da Apple i efteråret valgte at skrotte jack-stikket i iPhone 7.

Til formålet skabte selskabet et dedikeret trådløst headset, Airpods, som dog ikke helt billige og først kommer til oktober.

Sony har dog et snusfornuftigt alternativ i headsettet SBH-70, for det er prisvenligt og lige så vandtæt som den nye iPhone 7.

Læs også:  Plantronics BackBeat FIT - Skræddersyet til løbeturen [TEST]

Sony SBh70 kommer i fem forskellige farver
Sony SBh70 kommer i fem forskellige farver
Foto: Mobilsiden.dk

Sony SBH-70 specifikationer

Type: in-ear, åben
Dimensioner: 26 cm, 26 gram
Kabellængde: 21 cm
Lyd: 14mm drivere, 35-18.000 Hz respons
Mikrofon: ECM, HD Voice
Batteri: 125 mAh, 6 timer streaming, 8,5 timer taletid, 650 timers standby
Opladning: micro-USB
Tilslutning: Bluetooth 3.0, aptX-support
Øvrigt: NFC, vibrations, IP57 vandafvisende
Farver: Sort, blå, limegrøn, rosa og hvid
Pris: under 500 kroner

Sony SBH70 er vandtæt
Sony SBH70 er vandtæt
Foto: Mobilsiden.dk

Sony SBH-70 er bygget op som en halv halskæde, hvor to kort ledninger løber ud af hver ende og videre op tine ører.

Halskæden er blød og bøjelig, til trods for at den rummer både batteri, knapper og elektronik. Det hele er belagt med blødt silikone der gør setupet yderst komfortabelt – og så er det IP57-godkendt, hvilket gør SBH-70 kan tåle at blive skyllet eller dyppet i vand.

De to små høretelefoner er derimod støbt i hård og let plast. I modsætning til nyere in-ears sidder de ikke helt tæt – hvilket giver en åben konstruktion der gør at lyd udefra kan trænge igennem.

Vægten på ledningen er på 26 gram og disse er især fordelt forrest på halsbøjlen, hvilket gør at disse ikke flopper, hverken under løbeturen eller i fitnesscentret.

Se også:  Nye fitness-wearables fra Samsung: Gear Fit 2 og Gear IconX

Enkel opsætning

Parringen foregår via Bluetooth 3.0 og lyden overføres trådløst over den audiofile aptX-standard – teknisk sæt forvrænges lyden derfor minimalt inden den når ud til ørepropperne.

Selve opsætningen tager få sekunder via NFC eller din smartphones Bluetooth-indstillinger. Nu kan du styre både volumen, start/stop, frem/tilbage og on/off fra halsbøjlen – det fungerer glimrende med de indbyggede knapper så længe du har indlært hvor de forskellige er placeret henne.

En indbygget vibrationsfunktion er også handy. Det vibrerer når et indkommende opkald er på vej – og du vil derfor ikke misse noget opkald, til trods for, at du har pillet ørepropperne ud.

Læs også:  De 8 bedste fitness, workout og tracking apps [TIP]

Både pasform og lyd minder meget om Apples EarPods
Både pasform og lyd minder meget om Apples EarPods
Foto: Mobilsiden.dk

God, iPhone’sk lyd

Lydmæssigt gør Sonyen en god figur, med en lydsignatur der i stor stil minder om Apples egne Earpods. Bassens dybde, diskantens åbenhed og mellemtonernes klang er alle godkendte og ud over en lid upræcise mellemtoner leveres der en god all-round lyd, som vil tjene de fleste.

Det åbne design giver dog en svaghed, for det lader al udefrakommende lyd trænge ind over musikken – og når SBH70 samtidig ikke spiller særlig højt, kan det være svært at høre præcis hvad der bliver sagt eller spillet hvis du har en larmende storby omkring dig.

Til trods for den uimponerende maxvolumen er Sony kapabel som headset, for den indbyggede støjreduktion frasorter effektivt støjen fra dine omgivelser – også bilen og i myldretidstrafikken.

Selve batteriet er oplyst til at klare 8½ times musik mellem hvert pitstop - noget som selskabet både leverer og endda overgår hvis lydtrykket holdes på kontorniveau. Opladningen foregår via et medfølgende micro-USB kabel.

Læs også:  Jabra Halo Smart - Stærk til prisen [TEST]

Sporty, kapabelt og velspillende - Sony SBH70 er en glimrende og prisvenlig, trådløs løsning
Sporty, kapabelt og velspillende - Sony SBH70 er en glimrende og prisvenlig, trådløs løsning
Foto: Mobilsiden.dk

Perfekt til iPhone 7

Jeg mistænker i høj grad Sony for at have brugt Apples Earpods som udgangspunkt da SBH-70 blev til. Den beslutning giver nu, cirka et år efter lancering af headsettet, mening – for iPhone 7 brugere får nu et oplagt alternativ til det lightning-kablede headset.

Prisen er i mellemtiden røget ned i et yderst fornuftigt prisleje, hvor merprisen i forhold til Apples kablede EarPods er under to hundrede kroner. Til gengæld er disse altså både trådløse og vandtætte.

Når headset-funktioner og driftstid er samtidig er fuldt ud tilfredsstillende, fortjener det prisbillige headset en topkarakter.

Læs også:  Jabra Sport Pulse Special Edition - Genialt, når det spiller [TEST]

Fordele:

  • Sporty, vandtæt design
  • God, åben lyd
  • Fin pasform
  • Skarp pris

Ulemper:

  • Begrænset maxvolumen
 



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies