Mobilsiden.dk  /   Anmeldelser  /   Test af HTC HD2 - dag 3

Test af HTC HD2 - dag 3

Hvor stor er den? Får skærmen ridser, og hvordan er touchskærmen egentlig? Her er den tredje dag af vores test af HTC HD2.

HD2 til venstre - iPhone 3GS til højre.
HD2 til venstre - iPhone 3GS til højre.

Hvor stor er stor?

HD2 er ikke stor - den er enorm!

Underligt nok vænner man sig dog hurtigt til størrelsen. Det er lidt ligesom at få et 40 tommers TV i stuen; I starten er det kæmpestort, men efter få dage er størrelsen bare naturlig.

I forhold til iPhone 3GS virker HD2 visuelt noget større, men når der kigges nærmere på målene, er der ikke den vilde forskel. Du kan se tallene herunder.

HD2 / iPhone 3GS

Bredde: 67 mm. / 62 mm.
Højde: 121 mm. / 116 mm.
Tykkelse: 11 mm. / 12 mm.
Vægt: 157 g. / 135 g.

Jeg er af den overbevisning, at kan man størrelses-mæssigt leve med iPhone, så kan man også leve med HD2.

Der hvor forskellen virkelig ses, er på skærmen - 4,3 tommer mod 3,5 tommer på iPhone. I denne sammenligning kommer iPhone til at se lidt "tiny" ud.

Når alt kommer til alt, skal der jo være noget at bruge størrelsen til. Jeg er ikke nødvendigvis overbevist om, at det er lykken bare at gøre skærmene større og større - med mindre der er et behov.

HD2 skærmen er lækker til film, internet, navigation og billeder. Men omkring f.eks. SMS synes jeg ikke, jeg hverken rammer mere eller mindre præcist, i forhold til andre telefoner med mindre skærme.

Ridser i skærmen?

Skærmen er den mest udsatte del på alle touchenheder, men HD2 virker relativt holdbar.

Jeg har ikke gjort mig specielt umage for at undgå ridser - omvendt har jeg heller ikke smidt rundt med den eller haft den i en lomme med penge og nøgler.

Heller ikke den del af bagsiden som er konstrueret i metal har fået brugsridser.

Generelt buer bagsiden af mobilen lidt. Det betyder, at den ikke ligger helt plant på bordet.

Mere om batteriet

Kapaciteten på batteriet er 1230 mAh, mod 1350 mAh på HTC Touch HD og godt 1400 mAh på iPhone 3GS. Alligevel formår mobilen at holde strøm overraskende længe.

Holdbarheden på batteriet afhænger naturligvis af brugen - men jeg sparer ikke på noget, når mobilerne testes. Der kører altid Exchange Pushmail synkronisering og trådløst netværk samt Bluetooth bruges også en del. Også mængden af samtaler er pænt stor.

Den første dag efter udpakning, nåede den kun 12 timers drift. Dag to gav 16 timers drift (to-fem procent tilbage, da jeg gik i seng) mens dag tre endte på 16 timer med cirka 15 procent tilbage.

Jeg vover pelsen og konkluderer, at trods større skærm og hurtigere processor holder HD2 længere end både HTC Hero og for den sags skyld også iPhone.

Brug HD2 til mobilt bredbånd

Med HD2 behøver du ikke også gå rundt med USB-donglen til den bærbare for at komme på internettet via mobilt bredbånd.

Med HTC HD2 er det for alvor blevet let, at bruge mobilen som modem til den bærbare.

Funktionen "Wi-Fi router" skal blot aktiveres, så kan computeren se mobilen som et trådløst netværk. Ingen opsætning overhovedet - andet end adgangskoden. Få sekunder senere er din bærbare på nettet via mobilen.

Det fungerer fremragende, men bruger naturligvis en del strøm.

Betjeningen i dagligdagen

I forhold til HTC's tidligere produkter med Windows Mobile-systemet adskiller HD2 sig på to væsentlige punkter. Det ene er den lynhurtige processor, det andet er skærmtypen.

HD2 er det første produkt i Windows Mobile-serien, der har en berøringsfølsom skærm (capacitive). Tidligere produkter som Diamond, Diamond2, Pro2 og den oprindelige Touch HD har alle været med trykfølsom skærm (resistive).

Betjeningen af en mobiltelefon med berøringsfølsom skærm opleves meget lettere og mere enkel end en med trykskærm. Dette er blandt andet med til at hæve HD2 op til, hvad vi kan kalde for "iPhone"-niveau. Apple var de første til at benytte skærmteknologien i en mobiltelefon og siden da, har den begejstret brugere verden over.

Berøringsfølsomme mobilskærme har dog en række ulemper. Det er f.eks. ikke muligt at bruge en betjeningspind (stylus), en negl eller spidsen af en kuglepen, når mobilen skal betjenes. Heller ikke iskolde fingre eller handsker er en kombination der duer.

I forhold til f.eks. Diamond2 er betjeningen på HD2 både lettere, hurtigere og langt mere intuitiv. Og dette er alene på grund af skærmtypen og den kraftfulde processor.

Konklusion på vej

Du har nu haft mulighed for at læse om vores oplevelser med HD2, fordelt på tre arbejdsdage. Tilbage står så den endelige bedømmelse.

Læs den samlede bedømmelse af HD her...

Skriv gerne kommentarer på artiklen herunder.

Læs også:
 - Test af HTC HD2 - dag 1
 - Test af HTC HD2 - dag 2
 - Video: Se HTC's egen fremvisning af HD2
 - Video: Oplev HTC HD2 - og hør om udviklingen


HTC HD2 - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Michael Bonde 20-11-2009 21:05:30

Har fået min HD2 idag..

Stinker dog, at den ikke kan sync'e m/Gmail-kalenderen og kontakterne.

Faktisk rigtig rigtig røv..

0 0
Mobilsiden.dk 21-11-2009 09:10:48

Hej Michael. Jeg kører med Google på "min model" lige nu. Du skal dog sætte det op under Activesync da Google understøtter Microsoft Exchange protokollen. I domain skal du ikke skrive noget - men server hedder m.google.com Og ellers er det bare brugernavn/adgangskode.

Lige en bemærkning: Dette er testet på Google Apps men jeg "formoder" det forholder sig sådan også på den almindelige Gmail.

PS. Husk at slå IMAP til i indstillinger for din Gmail konto.

Alternativt kan du jo oprette en gratis Google Apps konto :-)

0 0
Michael Bonde 21-11-2009 21:57:02

Tak for hjælpen John - Det gav nogen hjælp!

Måtte dog skrive m.google.com ind i både domain samt server og uncheck'e opgave sync før det virkede.

0 0
Mobilsiden.dk 21-11-2009 22:26:58

Hej Michael. Ja, ups. Opgavesync understøttes ikke...

0 0
onkeldunkel 21-11-2009 08:38:40

Googlede lige HD2 + Sync - så dukker der rigtig mange indlæg op om folk der ikke kan synkronisere gmail mails mod HD2 fordi de får en 0x8600050c fejl. Er der nogen af jer der har fået telefonen, som har samme problem? Den funktionalitet kan jeg nemlig ikke leve uden :o)

0 0
Peter Nielsen 20-11-2009 19:11:15

Suk, jeg må være lidt tålmodig og vente til den kommer i en android version.

0 0
erik 20-11-2009 20:52:23

Jeg lover dig!. Rigtigt mange venter forventningsfuldt. I disse måneder står vi lige midt i vadestedet. Tidligt i de nye år vil verden blive oversvømmet af den ene Android enhed efter den anden, lige fra telefoner, notebooks, køkkenmonitors, over til digitale billedrammer!

http://www.nerds.dk/?page=viewtopic&t=4933&postdays=0&postorder=asc&start=195

0 0
Daniel Jørgensen 21-11-2009 01:52:16

Men hvorfor vente på noget i ikke aner om overhovedet kommer? Men man kan selvfølgelig håbe jo.

Men de rygter jeg har læst om dragon, lyder at den skulle være med samme specs som HD2. Det vil jo egentlig sige at siden android jo netop er åbent så burde det jo angiveligt være lige til at smide over på en HD2 hvis man lavede et rom dump af en dragon. Og jeg er sikker på at hvis hardware specsene bliver 100% ens eller bare nogenlunde ens på de to telefoner så skal gutterne på XDA nok få gjort så hd2 kan køre med både android og windows mobile :)

0 0
Hojlind 21-11-2009 10:51:48

the guys fra XDA vil nok under alle omstændigheder få det til at virke men man skal stadig lige tænke over det faktum at hvis du vil køre android så vil det jo ikke være native og dette, på trods af de måske er meget ens, kan betyde at du får en mere unstable version. men hvis man ser bort fra det så skal der ikk være nogen tvivl om at gutterne fra XDA vil være i stand til at trylle noget frem. man kan jo bare se hvordan det går med android til htc diamond og raphael samt touch hd.

0 0
Peter Nielsen 20-11-2009 16:48:06

Kan man få squeeze remote den?
Er en god call blocker program til den?
Kan man få den til at gå på lydløs og flyfunktion på valgte tidspunkter og efter gps. koordinater?
Er der ssh client udover putty?

Eller kan det være lige meget.

0 0
erik 20-11-2009 17:27:55

Android Market har Squeeze Remote til 2-3 $ og er er også bl.a en populær apps der hedder "Lokale" som bestemmer opførelse alt efter hvor du opholder dig. Tjek http://www.androlib.com/ ud (Cyrket.com er nedtaget). Jailbreak er nødvendig for at få adgang til betalings apps her og nu via telefonen, (men det er også nemt at gøre) En skandinavisk/EU betalingdel er heldigvis lige på trapperne. Besøg evt dit valgte apps hjemmeside og køb istedet programmet direkte og betal via paypal

0 0
erik 20-11-2009 17:29:44

Bemærk at der tale om apps til Android telefoner og ikke Windows!

0 0
Mogens L. Lindved 20-11-2009 16:23:55

Jeg står og overvejer om jeg skal købe en hd2 eller en pro touch 2.
Det er afgørende for mig med skrivehastigheden.
Jeg har vænnet mig t il et fuldt qwerty tastatur.
Er der nogen der har et bud på om skrivehastigheden kan være ligeså hurtig på hd2?

0 0
erik 20-11-2009 16:00:45

Testen af Windows telefonen HD2 giver et lille indblik i den kommende smartphone HTC Dragon, som er med det åbne styresystemet ANDROID og som der vil være langt mere fornuft i at anskaffe sig.

Antallet af f.eks applikationer i Windows Market er jo grinagtigt lavt (800 stk?), så reelt får man blot en telefon ved at købe HD2. Android Market har pt. 16.000 applikationer der vokser med ca. 1000 pr måned og endnu mere i det nye år.

Da Windows også er et lukket styresystem, modsat Android, bør man nok tænke sig grundigt om inden man bruger en mindre formue på denne telefon.

De næste par måneder vil blive et eldorado af nye avancerede og billige smartphones, så det kan godt betale sig at vente lidt og se hvad der tilbydes af alternativer

0 0
Yonas Alizadeh 21-11-2009 10:38:42

Man skulle tro du arbejdede for Android, siden du gør så megen reklame for dem :-) Haha.

0 0
erik 21-11-2009 15:15:46

Man kan vel også kalde det en form for subjektiv rådgivning. Når jeg har brugt flere hundrede timer på nettet for at danne sig et indtryk af den teknologiske udvikling, så er det mindste jeg kan gøre vel at fortælle om de konklusioner erfaringer jeg selv er kommer frem til, og der er det svært at komme uden om enheder der er baseret på Android OS

Om folk derefter vælger at kigge en helt anden vej eller om de synes der er noget om snakken er deres eget valg. Under alle omstændigheder lægger jeg op til at man selv tjekker nettet ud, inden man træffer nogen beslutninger

PS. Android er i øvrigt er et styresystem og ikke en arbejdgiver ;-)

0 0
Hojlind 20-11-2009 17:17:00

Du kan ikke vide med nogen form for sikkerhed, hvorvidt hd2 på nogen måde giver et lille indblik i forhold til HTC Dragon. faktisk ved du ikke engang hvorvidt HTC Dragon findes, og om den i det hele taget kommer ud.

du kan heller ikke sammenligne mængden af applikationer fordi:

1. android market har været ude langt længere tid end microsoft marketplace

2. jeg vil voe at påstå der findes langt flere programmer til windows mobile, end der gør til android, de ligger bare ikke på marketplace, men derimod ude på nettet.

I forhold til at windows mobile skulle være et lukket system så vil jeg påstå at du tager fejl. det er ikke et open source projekt ligesom android er det, men det er heller ikke lukket som for eksempel Iphone OS. for den gennemsnitlige bruger tvivler jeg kraftigt på der mærkes forskel i åbenhed mellem windows mobile og android. du kan konfigurere og ændre nærmest alt i windows mobile, og jeg kunne godt tænke mig at høre nogle eksempler på hvor en almindelig bruger i "åbenhed", kan gøre mere i android frem for windows mobile.

jeg vil også vove at påstå at hd2 vil være en af de smartphones der har den bedste indmad i forhold til specifikationer, i hvert fald det næste halve år minimum, og at man uden problemer vil kunne beholde den mindst halvanden til 2 år uden at falde videre bagud i forhold til teknologien.

bortset fra det så skal det med al respekt også siges at Android allerede nu, er et utroligt godt OS og jeg glæder mig meget til at se hvordan det udvikler sig de næste par år. rachael fra sony ericsson er helt klart også et godt skud på stammen for android, dog har jeg hørt at byggekvaliteten skulle halte lidt, og derfor har jeg valgt hd2 over den. det har ellers været en hård beslutning.

0 0
erik 20-11-2009 17:48:36

Tak Hojlind for dit rigtig gode indlæg.

Du har til dels ret- der er mange rygter og forlydender, men at der er noget banebrydende på vej fra HTC er trods alt ret sikkert, og det er det primære i mit budskab. Isoleret set er HD2 en fremragende smartphone, men uanset hvor god hardware den har, vil ret sikkert få det utroligt svært i konkurrencen med Android og de mange nye enheder som allrede er kommet og er på vej og det synes jeg man skal som køber også vide, inden man beslutter sig for en Windows mobil.


Du kender sikkert allerede websiden Phandroid og en masse andre Android websider, men nye interesserede kan bl.a. følge med i den meget spændende debat om bl.a den kommende HTC Dragon/Passion på linket herunder.

HTC flagskibet skulle efter denne sides oplysninger være klar til julesalget. http://phandroid.com/2009/11/11/htc-passiondragon-launching-mid-december/

0 0
Hojlind 21-11-2009 10:46:58

Hmm det ser faktisk rigtigt interessant ud. du skal have mange tak for linket. jeg vil give dig ret i at hvis HTC pumper en android device ud, med de samme specifikationer som hd2, modsat hvad de selv har meldt ud, så vil det først blive rigtigt interessant. jeg vil dog sige at denne nyhed på sin vis virker lidt mærkelig. for det første plejer der at være forholdsvis mange informationer ude om en mobil, før htc officielt bekræfter den, da htc er rimeligt dårlige til at holde på hemmeligheder (heldigvis).

for det andet skriver han den skulle være i usa i midt december. hvis man kigger på hvordan de ellers har released deres nye telefoner, så burde den jo nærmest være her nu. htc har altid favoriseret europa fremfor usa, og usa får for eksempel også først hd2 en gang i første kvartal af 2010.

jeg vil også give dig helt ret i, at hvis htc skulle komme med en "hd2 med android", så vil det virkelig stjæle markedsandele fra hd2 da android i øjeblikket er et utroligt hyped styresystem, og windows mobile bliver præsenteret som et elendigt, alt for krævende system (personligt kan jeg godt lide windows mobile, men ja, det er forholdsvis tungt non the less)

og netop det må da også pege lidt mod at de måske ikke udvikler en "android hd2", selvom der har været rygter om, at efterfølgeren til touch hd ville blive en android device, før nogen vidste noget som helst om hd2.

0 0
Daniel Jørgensen 20-11-2009 01:12:00

Bare en skam du ikke fik nogle eksempler med på billeder/video taget med telefonen. Kunne jeg godt tænke mig at have set ! :)

0 0
Mobilsiden 20-11-2009 11:43:16

Jeg skulle hilse fra John G og sige, at der kommer billeder og formentlig også en lille video i den endelige vurdering...

0 0
Per Severinsen 19-11-2009 23:10:19

Følger nøje med i John G's føljeton

0 0
Yonas Alizadeh 19-11-2009 22:00:33

Fed dækning, af en super god tlf, mobilsiden.dk har! tak for det.

Ang. batteritiden, oplever jeg også at batteriets holdbarhed forbedres løbende efter nogle dage. Desuden oplever jeg at batteriet løber hurtigt fra 100 til 50%, men noget langsommere fra 50% og ned..

0 0
Daniel Jørgensen 19-11-2009 21:38:56

Må sige at denne gennemgang af en mobiltelefon nok er den bedste og mest positive jeg har læst på jeres side :) Det eneste der holder mig lidt tilbage er størrelsen, men jeg tror nu aligevel godt jeg kan vende mig til det.

Glæder mig til at læse den endelige afgørelse ! :D

0 0
Yonas Alizadeh 19-11-2009 22:06:16

John G's sammenligning af HD2's størrelse med et køb af nyt 40" tommer er genialt! Efter at have set filmpå sit 40" tv, føles det underligt bagefter at kigge på et 24" tommer tv. På samme måde har man det med HD2. Jeg kan slet ikke nøjes med min gamle Diamond2's 3,2" skærm længere, den er simpelthen for lille! - En genial ting med HD2, er at skærmen fylder 95" afhele telefonens overside. Dette gør at når man har vænnet sig til skærmen, har man samtidig også vænnet sig til telefonens størrelse. I lommen føles HD2 hverken tungere eller større end en alm tlf. Dens tyndhed "kompenserer" for højden og bredden. Den er virkelig tynd!

0 0
Yonas Alizadeh 19-11-2009 22:06:12

John G's sammenligning af HD2's størrelse med et køb af nyt 40" tommer er genialt! Efter at have set filmpå sit 40" tv, føles det underligt bagefter at kigge på et 24" tommer tv. På samme måde har man det med HD2. Jeg kan slet ikke nøjes med min gamle Diamond2's 3,2" skærm længere, den er simpelthen for lille! - En genial ting med HD2, er at skærmen fylder 95" afhele telefonens overside. Dette gør at når man har vænnet sig til skærmen, har man samtidig også vænnet sig til telefonens størrelse. I lommen føles HD2 hverken tungere eller større end en alm tlf. Dens tyndhed "kompenserer" for højden og bredden. Den er virkelig tynd!

0 0
Blaster 19-11-2009 17:39:35

Mht. Windows Marketplace så vil jeg lige oplyse at der i dag er over 800 programmer at vælge imellem, hvilket er en tredobling af antallet, som var til rådighed ved lanceringen for en måned siden. De 62 som nævnes under dag 2 er danske programmer.

Ellers tak for en super side og en god gennemgang af HD2. iPhone go home!

0 0
Kasper 19-11-2009 16:51:31

Jeg skal da også lige love for at den bliver testet i alle hjørner og kroge^^. Men det er jo kun godt, jeg har da fundet ud af at jeg skal have den bestilt når telmore får den på lager igen.

0 0
Per Severinsen 19-11-2009 23:14:11

Ja, jeg forsøgte at bestille den hos Callme, hvor jeg er kunde i dag, sådan ved at fortsætte mit abonnement med en HD2. Men det kan man ikke som følge af Callme's "kreditpolitik". Der skal man have haft et abonnement i mindst 8 mdr. for at kunne gå til næste telefon "med tilskud"... Skidt kundefastholdelse... Er der andre, der har hørt om den slags forhold i andre mobilselskaber?

0 0
Magnus 19-11-2009 16:41:15

Den ser stadig bedre og bedre ud.

Jeg syntes det er imponerende at den med Snapdragon og den kæmpe skærm, formår at holde strøm på niveau med Hero. Nu mangler vi bare HTC Dragon :-)

0 0

Om brug af cookies