Apple arbejder på at få Apple Pay til Europa

Apple arbejder på højtryk for at bringe Apple Pay til Europa og Asien i sit mål om at dække alle vigtige lande med betalingsløsningen.

Apple arbejder på at få Apple Pay til Europa

Det er halvandet år, siden Apples løsning til nem mobilbetaling på farten, Apple Pay, blev afsløret og lanceret i USA. Langsomt, men sikkert, har den amerikanske teknologivirksomhed udgivet Apple Pay i nye lande såsom Storbritannien, Canada, Australien og Kina.

Der er dog endnu ikke nogen informationer om, hvorvidt iPhone-ejere i resten af Europa og Danmark kan se frem til Apple Pay – indtil nu.

Læs også: Apple Pay får MobilePay-funktion

I et interview med TechCrunch har Apples direktør inden for Apple Pay, Jennifer Bailey, nemlig afsløret, at Apple er i fuld sving med at få Apple Pay til hele Europa og Asien i et forsøg på at komme ærkerivalen, Google, i forkøbet, som først nu har fået sin identiske Android Pay-løsning bragt til Storbritannien.

”Vi arbejder hurtigt i Asien og også i Europa. Vores mål er at have Apple Pay i ethvert betydeligt marked,” lyder det fra hende.

Læs også: Google tester håndfri betaling

Der er flere indikationer på, at Apple Pay er på vej til Hong Kong, Spanien og Brasilien i år, men hvilke lande Apple herefter udvider til, vil hun ikke røbe. Til gengæld fortæller hun, hvad Apple har for øje, når der skal udvælges nye områder med Apple Pay.

”Vi kigger først på størrelsen af markedet til Apple-produkterne. Vi kigger også på markedsindtrængningen for kredit- og betalingskort samt dækning af eksisterende kontaktløs betaling. Apple Pay vil vokse, selv når vi bringer det på markedet, hvor der ikke er megen kontaktløs betaling. Det (kontaktløs betaling, red.) var på 4 % i USA, men er nu på 20 %. Vi arbejder også sammen med vores netværkspartnere, hvor vi kan gøre brug af integration med Amex og Visa og komme på markedet hurtigt.”

Mere til fortællingen

Interessen for emnet tog ikke slut. mobilsiden gik et skridt videre. 25/5/2016 blev sagen bragt videre med en artikel der omhandler Apple vil styre dit hjem med konkurrent til Google Home – Artiklen kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..