Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple-chef nomineret til årets person

Apple-chef nomineret til årets person

TIME kårer de personligheder som kandiderer til titlen som ’Person of the Year’ 2014. Apples Tim Cook er blandt finalisterne.

Det amerikanske magasin Time frigiver listen over de personligheder som nomineres til den notoriske ’Person of the Year’ - pris. Prisen er tidligere gået til blandt andre Adolf Hitler, Josef Stalin, Charles de Gaulle og Martin Luther King. Apples Tim Cook er i år igen blandt de 8 nominerede til titlen.

Tim Cooks nominering begrundes som en anerkendelse af den succesfulde lancering af iPhone 6 og 6 Plus, samt hans åbenhed omkring hans seksualitet, som gjorde ham til den første åbent homoseksuelle Fortune 500-chef.

De andre nominerede er:

  • Demonstranterne i Ferguson som protesterede over drabet på en ubevæbnet sort 18-årig.
  • Popsanger Taylor Swift, for hendes opgør med streamingtjenester som Spotify.
  • Alibaba direktør Jack Ma, for opbygningen af hans kinesiske e-handelsemperie 
  • President for den autonome kurdiske region Masoud al-Barzani, for hans kamp for selvstændighed i regionen.
  • Russisk president Vladimir Putin, for hans håndtering af vinter OL i Sochi samt annekteringen af Krim.
  • Ebola-lægerne og sygeplejerskerne, og deres kamp mod epidemien i Vestafrika
  • Roger Goodell, NFL-kommissær og hans styring med NFL-ligaen i en tid med mange og voldsomme personsager ud over ligaens engagement i samfundet.

Prisen tildeles årligt til den eller de personer som repræsenter den gruppe, idé eller genstand som har haft mest indflydelse på årets begivenheder.

Siden prisen første gang blev tildelt i 1927, dengang døbt ’Man of the Year’, er flere notoriske personer hædret med titlen. Facebooks Mark Zukerberg er den sidste fra IT-branchen som modtog hæderen i 2010, efterfulgt af demonstranterne i det Arabiske Forår, Vladimir Putin og senest Pave Francis.

Vinderen af titlen bliver offentliggjort onsdag morgen amerikansk tid.

Læs også: Steve Jobs får stadig nye patenter

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

N 10-12-2014 09:05:22

Det var da godt nok noget af en broget flok....men okay, når man har haft Hitler, Stalin og Putin udnævnt, så ved jeg sq ikke rigtigt hvad skal mene om sådan en pris....

1 3
TF 10-12-2014 10:08:00

Ja så kan det jo kun blive bedere og det ville det jo klart blive vis de valgte en mand som Tim Cook.

1 4
N 11-12-2014 10:05:17

Heldigvis blev det nogle der rent faktisk fortjener anerkendelse :-)

2 3
Jesper 09-12-2014 13:24:48

"Russisk president Vladimir Putin, for hans håndtering af vinter OL i Sochi samt annekteringen af Krim." Hva'be'va'???
Økonomien i Sochi var helt ude af kontrol, og korruptionen herskede i stor stil! Private entreprenører blev "købt ud", uden at få penge for deres virksomheder, og motorvejen blev anlagt til en "lidt" mærkelig pris. (Så vidt jeg husker var det 8 km. motorvej for adskillige milliarder kroner!)
Annekteringen af Krim...! Vi lader lige billedet stå et øjeblik!
Taylor Swift! Årets person??? Har de sniffet lim?
Tim Cook fordi han er CEO for Apple, eller fordi han er sprunget ud af skabet? Begge dele er temmeligt ligegyldige! Som CEO har han karisma som en tør agurk, og hans seksualitet rager vel resten af verden... med mindre, naturligvis, at han bruger det som en del af markedsføringen... men det ville da ikke ligne Apples PR-afdeling... eller hvad?

12 5
Steffen M 10-12-2014 12:05:38

Nu er betingelsen for at blive nomineret jo åbenbart at man har haft indflydelse på årets begivenheder - uanset om det er positivt eller negativt. Så hvad det angår, må man jo sige at Putin har haft indflydelse - om end negativt.
Men Tim Cook - helt ærligt..? Lanceringen af en ny iPhone er sgu da ikke noget særligt (ud over for Apple fans) - det sker jo hvert år. Skal man så nominere ham hvert år når der kommer en ny..? Og fordi han er sprunget ud af skabet... har det haft nogen stor indflydelse på årets gang?
En totalt ligegyldig liste.

5 3
Thomas Larsen 09-12-2014 10:44:42

Årets person for at lancere noget elektronik som han også lancerer igen næste år, det andet er så åbenbart bare mindre irrelevant fodnote :D

20 15

Om brug af cookies