Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple-chef om investorer: I overreagerer

Apple-chef om investorer: I overreagerer

Sidste uges kedelige Apple regnskab, har udløst 8 dages nedtur for Apple-aktien. En overreaktion, siger Tim Cook i et interview.

Foto: cnbc

Sidste uges kedelige Apple regnskab, har udløst 8 dages nedtur for Apple-aktien. En overreaktion, siger Tim Cook i et interview.

Apples aktie har lidt en historisk nedtur siden selskabet i forrige uge præsenterede et regnskab der for første gang viste tilbagegang i salget. En position som selskabet ikke har stået i siden 2003.

Det sløje regnskab har indtil videre udløst otte konsekutive dages nedtur for Apple-aktien. Dermed er det anden historiske nedtur for selskabet, der sidst oplevede et lignende dyk i 1998. AAPL-aktien handles i dag til 93,64 amerikanske dollars et fald på næsten 20 procent siden midten af april.

Apple udtaler sig sjældent åbent om selskabets aktiviteter, men børsvirakken fik i går Apples administrerende direktør til at optræde i et interview på amerikanske CNBC’s børsshow ’Mad Money’.

Se også: Apples indtægt falder for første gang i 13 år

Cook: Det er en kæmpe overreaktion

I interviewet, som kendetegnes ved værtens, Jim Cramers, bryske facon gjorde chefen status over Apples økonomiske udfordringer. Tim Cook pointerede der, at markedet har overeageret vildt på det seneste regnskab.

” Jeg mener at der er tale om en kæmpe overreaktion […] Objektivt set, har vi haft et utrolig flot kvartal, men det levede ikke op til Wall Streets forventninger” forklarer han.

”Betragtninger om iPhonens død er unfair,” fortsætter Tim Cook, ” iPhone 6S middelmådige salg, er kun gennemsnitteligt i forhold til det utroligt stærke iPhone 6-salg fra året forinden.”

Se også: Apple-analytiker: iPhone 7 får ikke mange salgsargumenter

Forvent det uundværlige

Tim Cook insisterede samtidig på, at Apple ikke har tabt forbrugernes gunst og påpeger at iPhone-købere er langt mere tilbøjelige end nogen andre til at forblive i Apples økosystem fremfor at søge alternativer fra Samsung eller lignende.

Tale om manglende innovation fra det californiske selskab affejes også, med forsikring om at Apples produkter er udviklet til at være uundværlige.

”Vi kommer til at tilbyde produkter som du i dag ikke tænker over, men som du i fremtiden ikke vil kunne undvære, siger Apple-chefen.

Tim Cook kommer dog ikke nærmere på hvilke produkter han har i tankerne. ”Vi udtaler os ikke om vores produkt-roadmap. Jeg er meget entusiastisk omkring det vi udvikler nu, men jeg ønsker ikke at være mere specifik end det.” slutter han.

Læs også: Ny producent skyder med skarpt: Apple er utidssvarende

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies