Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple lancerer Series 3 - et selvstændigt Watch

Apple lancerer Series 3 - et selvstændigt Watch

Apple Watch Series 3 er det første Apple smartwatch du kan ringe og streame musik fra.

Foto: apple.com

Apples smartwatch er tilbage i sin tredje inkarnation med Apple Watch Series 3. I årets udgave satser Apple på et øget fokus på helse og fitnessfunktioner til selskabets digitale armbåndsur, samt en trådløs frihed takket være en indbygget LTE-antenne.

Udefra set ligner den sin forgænger på en prik, men den vil kunne kendes på sin lille røde knap på kronen, der indikerer at her det nye watch.

Uret fungerer som stand-alone enhed ved at integrere sin egen 4G-antenne til blandt andet at streame musik, tilgå mails eller benytte apps helt fri for en forbindelse til din iPhone. Faktisk kan Series 3 benyttes som en decideret telefon via den

Ud over at tilgå internettet, give en ny indbygget altimeter flere muligheder for at tracke skridt og antal klatrede etager.

En ny dual-core processor giver op til 70 procent højere ydelse, hvilket blandt andet gør Siri i stand til at tale fra den indbyggede højtaler. Wi-Fi hastighederne får også et løft med 85 procent højere dataydelse.

Se også:  Nyt Apple Watch Series 3 på vej med indbygget 4G

Watch OS 4 – til fitness og helse

Pulsmåleren indtager en mere central plads i nyeste Watch OS, hvor den konstant følger din puls både under træning og mens du slapper af.

Skulle din puls løbe løbsk mens du ikke træner, vil Apple Watch samtidig give dig en alarm. Uret er samtidig i stand til at monitere din hjertes rytme og orientere dig i tilfælde af unormale hjerterytmer.

Med uret følger en helt ny version af styresystemet, mens andre Apple Watch brugere kan hente opdateringen den 19. september.

Prisen vil starte ved 329 amerikanske dollars, svarende til knap 2.000 kroner før told og moms. Vil du have dataforbindelsen med løber prisen op til 399 amerikanske dollars.

Apple Watch Series 3 kan bestilles fra den 15. september med tilgængelighed fra den 22. september.

Se også:  Apple Watch SE koncept - hvad synes du?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies