Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple redefinerer bærbaren: her er Macbook

Apple redefinerer bærbaren: her er Macbook

Apple starter på en frisk med sine bærbare. Mød den nye, åleslanke Macbook.

Den californiske tech-gigant tager næste skridt i miniaturiseringen af det mobile kontor. Den nye Macbook er 24% tyndere, over 200 gram lettere og (næsten) helt fri for kabler.

Apple er stolte af deres Macbooks, med rette, for selvom bærbarindustrien stagnerer peger Apple-chef, Tim Cook, på at Mac’en formår overgå industrien de sidste 10 år. 

Tim Cooke understregede under præsentationen, at hensigten er at redefinere laptopen. Og hans konklusion er sikker: ”det er lykkedes!

Se også: Apple Watch prisen ude: Dyr, dyrere, grotesk

Navnet er nu bare kort og godt ’MacBook’ og for Apple handler det om at være ekstrem, men i det små.

Med en profil på 13,1 millimeter er den hermed 24% tyndere end selv den åleslanke Macbook Air. Skærmen strækker sig over 12 tommer, er 0,88mm tynd, og lover 30% lavere strømforbrug end hos forgængerne. Det tynde format betyder dog, at det ikoniske lysende æble erstattes af et blankpoleret Apple-logo.

Opløsningen er hævet til 2304x1440 pixels, hvilket giver et 16:10 format. Med 221 PPI opnår den Apples egen retina-standard for skarpe skærme.

Nytænkning i trackpad’en

Tastaterne går nu fra kant til kant mens knapperne fortsat er full-size. Selve tasterne er 40% slankere i højden og vil give en ny trykfornemmelse via sin nye butterfly-mekanisme.

Centralt i enhver Macbook er trackpad’en og i Macbook er musemåtten nu ekviperet med såkaldt ’ForceTouch’.

Hele overfladen er nu klikbar og kan skræddersyes til at forstå både lette og tunge klik. I OS X og Safari kan et tungt tryk på et ord eksempelvis fiske det tilhørende Wikipedia-opslag.

Ingen støj

Aluminiums unibody strukturen er naturligvis igen at finde, men via snedig batteriskive-origami og minimale rammer omkring skærmen, er vægten holdt nede på 920 gram.

Til at drive OS X frem er den nye femte generations Intel Core M processor. Dual-core CPU'en tikker mellem 1,1 GHz og 2,9 GHz alt efter opgaverne. Apple lover selv, at Macbook er verdens mest strømbesparende bærbar. Det kvitteres med en driftstid svarende til en normal arbejdsdag, eller 9 timers surfen på nettet.

Slut med kabler

For Apple er kablet snart fortid mens Bluetooth og Wi-FI er vejen frem. Derfor har Macbook nu kun en enkelt port til trådet forbindelse til omverdenen. Airplay, Airdrop og Kontinuitet skal sikre forbindelsen fremover.

Sidste fortidslevn er en enkel port af den seneste, vendbare USB-C type og 3,5mm jack-stik. Kablet anvender den seneste USB 3.1 standard og er, som noget nyt i USB-verdenen, vendbar.

Apples nye mini-stjerne vil komme i tre farver. Som med iPhonen, vil du kunne få den i sølv, guld eller i spacegray.

Specifikationer Apple Macbook

Mål: 280,5 x 196,5 x 3,5-13,1 mm
Skærm
: 12” retina 2304x1440 pixels, 226 PPI
Vægt: 920 gram
Tykkelse: 13,1 mm (24% tyndere)
Ydelse: Intel Core M 1,1/1,2 GHz – op til 2,9 GHz dual-core. 5. gen Intel core med HD5300 Grafik
RAM: 8GB
Lager: 256/512 GB
Pris: 11.299,- / 13,999,- kroner 
Øvrigt: ForceTouch trackpad, fås I sølv, Spacegrey og guld. Kun én port: USB-C

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

mbech 10-03-2015 11:03:32

Ligefrem redefinerer er vel lige i overkanten. Der skal bruges adapter til HDMI osv. Det er vist en Core-M5Y70 processor der sidder i, den processor er en hel del langsommere end core i5 4200. Jeg skal godt nok se nogen benchmark tests inden den bliver aktuel. Frygter den laver "spinning beach ball of death" Lækker ser den ud, meeen redefinering af bærbaren den køber jeg ikke.

10 3
Dan Molberg 11-03-2015 21:19:00

Ved heller ikke lige hvad det skulle være der er redefineret, vil sige man får meget mere for sine penge hvis man køber en ASUS UX305...

http://www.forbes.com/sites/tonybradley/2015/03/10/apple-macbook-makes-a-compelling-pitch-for-asus-zenbook-ux305/

9 1
N 11-03-2015 22:25:37

Ja av av , men igen. Den fås nok ikke i guld ;-)

6 0
Dan Molberg 11-03-2015 23:28:42

Nej, nu er det heller ikke ASUS der har en regnbue i deres logo:D

5 0
Morten Jensen 10-03-2015 07:34:12

Har i seriøst ikke nogen til at læse korrektur på jeres artikler? Denne artikel er jo smæk fyldt med stavefejl, og flere sætninger er endda helt uforståelige...
F.eks.:
"OS X og Safari kan et tungt tryk give fiske eksempelvis det tilhørende Wikipedia-opslag."
"Til at drive OS X fremden nye femte generations Intel Core M processor"

13 1
Niels de Boissezon 10-03-2015 14:04:56

Hej Morten,

Jeg beklager, nyheden røg for hurtigt op, mens jeg skulle hastigt videre og skrive om Apples Watch-nyheder. Jeg retter og undskylder.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

3 1
mbech 09-03-2015 20:23:32

Ja ser mega lækker ud, men hvad kan man lave på den andet end mail og surfe Intel 5300 grafik og Iris 6100 grafikkort det kan jo ikke engang bruges til video eller noget. Så skal man smide mindst 23.000 for en Mac Pro hmmm

12 7
Martin5000 10-03-2015 17:51:57

Jeg tvivler endda på hvor god den er til surf... min macbook som også har retina skærm, men quadcore Core i7 og GeForce 750GT M... og den er stadig piv-ringe til surf indimellem. Det skyldes angiveligt den måde OSX scalerer billedet på, for at få det til at blive pænt på retina-skærm. Billedet renderes ved fire gange så høj opløsning og vises så bare mindre. Hvis det er tilfældet, så ender jeg med at rive mine løg af i arrigskab og frustration hvis jeg køber den nye macbook. Jeg vil ikke engang overveje det før jeg har læst en masse tests og real-life brugererfaringer fra folk der ikke har et religiøst forhold til Apple. Men fedt at der i det mindste er 8GB ram i den... mindre er simpelthen for lidt.

3 3
TF 09-03-2015 20:06:38

Vis jeg skulle have en labtop ville denne helt sikkert blive overvejet, den er sku lækker.

14 23
gielsgaard 09-03-2015 20:19:06

Jeps den er lækker, men er aldrig blevet gode venner med deres OS, Windows hænger jeg nok på min tid ud ;-)

13 9
Dan Mørk Frandsen 09-03-2015 21:33:51

Hehe jeg havde det på samme måde men tog chancen og har ikke set mig tilbage siden, det tog ca 3 mdr at vende mig til OSX men nu hvor jeg har, vil jeg aldrig have en windows computer igen. når jeg sidder med min mors eller fars windows 7 eller 8 pc er jeg ved at gå amok over hvor dårlig det er at navigere rundt i iforhold til apple og deres trackpad system. du vil ikke fortryde skiftet hvis du gir det chancen. :)

22 22
Jesper 10-03-2015 14:28:54

Smag og behag, Dan! Jeg har haft en MacBook Pro tidligere, og den var da smart...problemet var blot, at den ikke var smartere end det jeg havde i forvejen, og så gik idéen ligesom lidt af!
Nu får jeg en MacBook Pro igen, da arbejdet kræver det, men den bliver kun supplement til min Lenovo, som kan det samme, men koster det halve!

8 2
Dan Mørk Frandsen 10-03-2015 15:06:30

Jeg ville aldrig overveje en windows pc igen så længe de kræver så meget opdatering og bøvl, når man skal installere programmer, på en mac er det som regel bare at trække et program over i program mappen også er det installeret, det overlever man ikke på windows. har lige prøvet at sætte 2 bærbare windows 7 pc'er op efter en omgang af for meget spam lort på og andre ting og med alle de opdateringer til windows tog det mig fra fredag aften til søndag eftermiddag, selve installationen tog ik mere end 1-1,5 time tror jeg men så sku den opdatere, jeg har en 30 mbit linie og det tog jo uendelig lang tid altså. En mac er komplet færdig på max 1.5 time med alle opdateringer, bare det er nok til at jeg ik kommer tilbage men lad os nu se hvad de finder ud af med windows 10.

4 11
N 10-03-2015 15:53:13

Skal vi ikke lige være enige om at hvis en PC har for meget "spamlort", så er det fordi brugeren ikke ved hvad denne klikker "ja" til? :-)

10 2
mbech 10-03-2015 15:50:04

Øh min Mac kræver som regel at jeg indtaster admin kode for at installere. Desuden sker det tit at jeg ikke må køre programmet da det kommer fra det farlige internet osv osv (standard sikkerheds setup). Desuden kommer der også en del opdateringer på OSX. Programmer der pludselig går amok og stjæler alt CPU, så jeg har lige så mange "problemer" på OSX som jeg har på Windows. Jeg kæmper med min mid 2012 macbook pro 16 giga ram så snart man prøver at redigere noget video (spinning beach ball of death). Så min pointe er der er gode og dårlige sider både på OSX og windows. Men den verden helt uden problemer på OSX kan jeg ikke helt genkende.

5 2
Dan Mørk Frandsen 10-03-2015 16:03:15

Det med koden er rigtig nok men det med ukendt udvikler det kan man bare sætte den til at ignorere, min spørg aldrig om det mere. men jeg har 4 gb ram og syntes aldrig jeg oplever den badeboldt men behandler heller ik rigtig videoer.

Men der er nok en grund til at så mange musikkere og videofolk, grafikere vælger apple computere til deres arbejde. fordi deres system er så optimere til grafisk/lyd arbejde.

1 10
mbech 10-03-2015 18:32:57

Ok så prøv at bruge final cut eller for den sags skyld konverter noget video. Selv med core i7 16 giga ram og ssd er det langt fra optimalt, men de skal jo også sælge mac pro :-) Dog vil jeg sige at Final Cut er et godt program jeg har ikke rigtigt fundet noget tilsvarende på pc som er lige så let.

3 3
N 10-03-2015 14:32:02

MEN MEN, din lenovo er ikke guldfarvet ;D

6 2

Om brug af cookies