Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple slås angiveligt med løsning til iMessage problem

Apple slås angiveligt med løsning til iMessage problem

Det kan tilsyneladende være svært at melde sig ud af Apples iMessage-tjeneste, men der arbejdes på at finde en løsning.

Apple introducerede iMessage med lanceringen af iOS 5 i 2011. Tjenesten er indbygget i Beskeder app’en og virker altså over data som enhver anden messenger-tjeneste. Det var hensigten for Apple, at ejere af iPads og iPod Touch uden simkort skulle have mulighed for at sende tekst-beskeder, billeder, video osv. 

Udseendetsmæssigt så adskilles iMessage beskeder som værende blå, hvor almindelige sms/MMS istedet er grønne.

Apple arbejder på split-screen multitasking til iOS 8

Et af problemerne med lanceringen af iMessage var, at de førnævnte iPads og iPods jo ikke havde simkort, og derfor ikke kunne sende på mobilnummeret. Her blev modtagerens mail istedet anvendt, som så ledte til adskillige samtaler fra samme person, hvilket var enormt irriterende.

Det fik Apple heldigvis rettet året efter med iOS 6, da man her havde mulighed for at kombinere sit mobilnummer med eget Apple ID. På den måde sikrer man, at iMessage beskeder samt Facetime opkald dukker op på alle kompatible enheder, uanset om det er mail eller mobilnummeret, afsenderen anvender.

Slå iMessage fra ved køb af anden mobil

Dog har Adam Pash, der er tidligere iOS-bruger og køber af en anden mobil, nu måttet sande, at sms’erne ikke dukker op til den nye mobil, da hans mobilnummer stadig er tilkoblet Apples tjeneste. Det skriver Venturebeat.

Apples mailkryptering ikke tilstrækkelig med iOS 7.1.1 - arbejder på et fix

Han har desuden haft kontakt til Apples Care kundeservice, der angiveligt forklarer, at problemet er kendt, men at de tilsyneladende ikke ved, hvordan de skal løse det. Apple Care har desuden givet følgende “lappe-løsning” som han kan gøre brug af:

"Få alle dine kontakter til at slette dit nummer fra deres kontaktbog. Når de genindtaster nummeret på deres iOS-enhed, så skal de vælge “mobil” istedet for “iPhone” som beskrivelse". 

Alternativt og mere effektivt så skal man blot sørge for at slå iMessage fra på alle iOS enheder, hvis man senere køber en anden mobil. 

Her på redaktionen skifter vi, som i nok havde gættet, lidt rundt på mobilerne engang imellem. I den forbindelse skal jeg personligt frakoble iMessage på både iPhone, iPad og Mac for at sikre, at beskederne(sms/MMS) dukker op på andre enheder.

Så spørger mange sikkert: Hvorfor så ikke bare slå iMessage fra til at starte med? 

Sagen er den, at Apples iMessage tjeneste fungerer enormt godt. Alt synkroniseres hurtigt og automatisk på tværs af Apples iOS enheder samt Mac, så du kan altså selv bestemme hvor du besvarer eller opstarter en ny samtale. 

Derudover kan du, som på andre messenger-tjenester, se om modtageren er ved at besvare din besked, og desuden se om beskeden er “leveret/læst”. 

Vi vil derfor lade det være op til dig at beslutte, om den gratis iMessage-tjeneste skal anvendes på din iOS-enhed. Husk blot at slå det fra, hvis du en dag skulle forlade Apples iOS-univers. 

Kilde: Venturebeat

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Katron 15-05-2014 21:01:16

Havde selv en Iphone på et tidspunkt, og bøvlede selv lidt med at komme fri af iMessage problemet. Havde ikke fået afmeldt iMessage, og iphonen lå bare derhjemme tilsluttet wifi, så alle sms fra andre iphone ejere havnede på den gamle iphone derhjemme, og ikke på min nye mobil.
Vil dog ikke sige at iMessage er noget lort, for ud over messenger, så er iMessage faktisk det bedste jeg har oplevet via wifi. Lad være med at sige at Viber er bedre, for Viber er noget lort. Dette er udtalt af en person der rejser utroligt meget, og her er Viber faktisk det dårligste jeg har prøvet.
Messenger på windows phone er genialt, iMessage lige i hælene sammen med skype. Viber har jeg slet ikke på listen.

3 0
Allan 15-05-2014 19:59:37

Installerer Viber, det er langt bedre end iMessage (iCrap) og kan køre pc alle systemer.

2 16
TF 15-05-2014 21:57:08

And the hater strikes again :-)

11 7
Daniel Jørgensen 16-05-2014 21:14:18

Vil nu give Allan ret. Viber virker da ret meget mere fleksibelt end iMessage.. Du kunne jo bare prøve det, istedet for straks at begynde på det der med android vs apple..

5 9
TF 16-05-2014 23:09:51

Det er prøvet og droppet igen :-) og det er vist kun dig der ser noget android vs apple, allan er en WP fan der hader apple over alt på jorden og viper har vist ikke noget at gøre med en bestemt platform.

7 5
Lasse Møller Jacobsen 15-05-2014 15:08:39

En nem måde at holde brugerne på iPhone. Hvis folk skifter til et andet mærke vil deres sms'er pludselig ikke virke, så skifter nogle uvidende sikkert tilbage til iPhone der virker.. smart

0 18
TF 15-05-2014 21:58:11

Ahh så dumme tror jeg ikke på folk er.

11 5
Mirzad 17-05-2014 16:28:18

Men det er du... ;)

6 12
TF 17-05-2014 16:51:16

Mirzad der er ingen der kan sænke den samlede IQ i en debat som dig.

7 5
Mirzad 19-05-2014 15:45:24

Jamen dog Thomas..skulle du være den der skal komme og snakke IQ? hahahahaa...du er fortsat klovnen på mobilsiden.dk kan man nemt konstatere.. :D

4 8

Om brug af cookies