Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apples bog-censur gør kulturministeren bekymret

Apples bog-censur gør kulturministeren bekymret

Apples udelukkelse af danske Hippie-bøger fra iBookstore får kulturminister Uffe Elbæk til at tage sådanne problemstillinger op med EU.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) afviste i første omgang at gå ind i sagen om Apples censur af Peter Øvig Knudsens "Hippie"-bøger.

Nu har piben imidlertid fået en anden lyd.

- "Jeg går ind i sagen nu, fordi Apple trapper op, og fordi sagen rejser nogle grundlæggende spørgsmål. For hvad sker der, når nogle aktører bliver så store, at de kan dominere hele området?" lyder det ifølge Ritzau fra Uffe Elbæk.

Sagen er centreret omkring Apples udelukkelse af "Hippie" fra iBookstore - firmaets digitale boghandel på iPad og iPhone - da værkerne indeholdt nøgenbilleder.

Forlaget Gyldendal og Peter Øvig Knudsen forsøgte at løse problemet ved at placere røde æbler på billederne, men herefter valgte Apple at fjerne bøgerne endnu en gang.

Uffe Elbæk vil dog ikke fokusere på den konkrete sag, men forsøger at sætte fokus på problemstillingen via de mere principielle aspekter. Det vil ske gennem det europæiske samarbejde.

- "Apple er et globalt firma, og de forholder sig til en global virkelighed: Men vi er en region, Europa, som måske har andre måder at forholde os til ytringsfriheden, etiske spørgsmål og kønsspørgsmål på, og derfor er diskussionen vigtigt," siger Uffe Elbæk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Morten 08-11-2012 14:24:11

... så må kulturministeren hellere tage en "bekymringspille" og se at komme over det.

Apple har ALTID SAGT ... ingen tis'mand, tis'kone og babsenutter på iOS ... så respekter det eller lad være med at bruge Apple.

Kan ikke se hvorfor det skal være så svært at forstå???

0 0
09-11-2012 06:39:38

Det er da et problem, at det er Apple der skal diktere hvad der er rigtigt og forkert. De er blevet så stor en spiller på markedet at de rent faktisk bestemmer hvad rigtigt mange mennesker må læse og se på. Det kan da blive et problem, da de har nogle til tider ret mærkværdige værdier i USA. Der har du et land hvor præsident kandidater udtaler at voldtægtsofre ikkekan blive gravide, at der i en stat har været lovforslag om at gføre teletubbies ulovligt fordi drenge bliver homoseksuelle af at se det osv...... Er det det værdigrundlag vi vil have i DK? Nej tak herfra!

0 0
Morten 09-11-2012 07:24:56

Nu var det Ukraine og ikke USA, som ville forbyde teletubbies. Enhedslisten vil også tillade sex mellem søskende og forældre+børn ... så vi er sgu nok ikke meget bedre her!

Så du mener, at jo større end virksomhed bliver, jo mere kan folk udefra tvinge dem til at ændre deres forretning?

Hvorfor har vi et lovkrav der siger, at pornoblade skal sløres på fx tankstationer? Det er for at skåne børnene. Hvorfor vil Apple ikke have pik og patter på deres hylder? Det er nok også for at skåne børn (og ikke blive et "smuds" medie).

Man må sgu da respektere et firmas regler. Kan man ikke lide lugten i bageriet, så ....

Nu er sex mellem mennesker og dyr jo ikke ulovligt, skal vi så tvinge Apple til at publicere det også?

Det har ikke en skid med censur at gøre fra Apple's side, de vil bare ikke bringe deres produkter ned på et porno niveau - og det må man da respektere.

0 0
09-11-2012 19:11:27

Uha da du må da meget undskylde at der er blevet vist et bryst eller to, for det er jo hard core porno. Men ja, det er jo selvfølgelig ikke alle der kan skelne mellem det mest naturlige i verden og så lolitadukker. Og gad vide om Apple ikke kunne sætte et lille filter op, så der var bæger for børn og så dem for voksne(du ved dem de allerede har med nyheder fra hele verden, hvor der hver vises billeder af lemlæstede krigsofre) Men det er selvfølgelig ikke porno, så det kan vores børn jo godt tåle at se, de skal jo alligevel trænes i at lave en skolemasakre.

0 0
Morten 09-11-2012 20:03:22

Apple HAR sat filter op .... "ingen nøgenhed i Apples iOS" ... og hvilket ord i "ingen nøgenhed i Apples iOS" er det, at folk ikke forstår?

0 0
12-11-2012 07:54:14

Ja det har de. Så må folk så bare lærer at leve i under nazi forhold.... Altså dem der har ios.....

0 0

Om brug af cookies