Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   ASUS ZenFone 3 Deluxe: Første mobil med Snapdragon 821

ASUS ZenFone 3 Deluxe: Første mobil med Snapdragon 821

I går præsenterede Qualcomm den nye processor Snapdragon 821, og allerede nu står det klart, at ASUS får førsteret

Amerikanske Qualcomm er en af de største producenter af processorer til smartphones, og de findes i størstedelen af topmodellerne i dag.

Nu er Qualcomm kommet med en ny og opdateret processor, Snapdragon 821, og den forventes at kunne findes i mange kommende flagskibe.

Den første telefon, der kan få lov at prale med den nye processor bliver, måske lidt overraskende, ASUS ZenFone 3 Deluxe. Det skriver Engadget i dag.

Læs også: Qualcomm lancerer Snapdragon 821: 10 % hurtigere end 820

I starten havde det ellers været forventet, at den kommende Samsung Galaxy Note 7 ville blive den første telefon med den nye maksinkraft, men her kom ASUS altså først.

ZenFone 3 Deluxe blev godt nok lanceret tilbage i maj og til at begynde med præsenteret med en Snapdragon 820 gemt i sig. Men ASUS havde altså gemt denne overraskelse til os.

Det var ved et lanceringsevent i Taiwan og Hong Kong, at det i dag blev officielt med den nye chip-opdragering, og ZenFone 3 Deluxe bliver altså den første smartphone med Snapdragon 821. 

Læs også: Asus Zenfone 3 - ny trio af stærke, prisvenlige smartphone

Specifkationer for ASUS ZenFone 3 Deluxe

Display: 5,7” Full HD AMOLED, 2.5D glas, 100% NTSC farverum
Ydelse: Snapdragon 821 octa-core (8 x A53 op til 2,0 GHz), 6GB RAM
Batteri: 3.000 mAh, USB-C 3.0 Quick-charge
Kamera: 16 MP f/2,0 optik med optisk stabilisering og 4K, laserfokus, 8MP front
Lager: 64/128GB/256
Netværk: 2G, 3G, 4G Cat. 13 LTE
Software: Android 6.0 Marshmallow, ZenUI 3.0
Øvrigt: Dual SIM, fingeraftrykslæser, 24-bit Audio NXP Smart amp

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies