Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Danskerne sluger datapakken

Danskerne sluger datapakken

Nye tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at Danskerne bruger langt mere data end bare sidste år

Danskernes dataforbrug fra mobiltelefoner er mere end fordoblet på bare et enkelt år, viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen. En stigning fra 16000TB data sidste år til 34400TB datatrafik fra mobiltelefoner i år giver en stigning på 115 procent.

Det svarer til, at hvert mobile bredbåndsabonnement til mobiltelefoner i gennemsnit up- og downloadede 7.6GB data i løbet af 2013.

Læs også: EU vedtager afskaffelse af roaming

”Danskerne bruger smartphones og tablets langt mere end tidligere og på nye måder. Med de højere hastigheder på 4G-nettet bliver det endnu mere oplagt både at surfe og streame tv, video og musik, når man er på farten, men også at bruge smartphonens mobile bredbånd som internetforbindelse til hjemmecomputeren,” siger Niels May Vibholt, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Samtidig med stigningen i datatrafik er antaller af sms'er i Danmark faldet med næsten 15 procent fra 11.3 milliarder i 2012 til 9.6 milliarder i 2013.

Læs også: Hver tredje dansker streamer musik

Erhvervsstyrelsen kan også fortælle, at for første gang er den samlede datatrafik fra mobiltelefoner større end den fra mobilt bredbånd, selvom det ikke er meget. Afrundet ligger begge tal nemlig på 34400TB.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Dade Vinkler 25-04-2014 21:28:18

ja selv om vi bruger mere og mere data er det stadig taletidspakke løsninger teleselskaberne kaster i hovedet på os med en masse timers tale og næsten ingen data

0 0
Naggie21 25-04-2014 01:30:42

"den samlede datatrafik fra mobiltelefoner større end den fra mobilt bredbånd"
Hvordan skal den forstås? Altså mobilt bredbånd på en bærbar med en 3G/4G dongle?

1 0
Morten Jensen 25-04-2014 08:12:48

Ja det er ikke nemt at vide hvad der menes dér.
Men umiddelbart kunne jeg forestille mig, at der skelnes mellem almindelige SIM-kort, og så SIM-kort som kun er beregnet til data, altså uden opkald, SMS osv.
Ved ikke om det ville give mening?

2 0

Om brug af cookies