Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   De første indtryk af Samsung Ultra Touch

De første indtryk af Samsung Ultra Touch

Testen af den nye Samsung Ultra Touch er begyndt. De første indtryk er bedre end forventet.

Umiddelbart er mit første indtryk af Samsung Ultra Touch, der også har navnet S8300, en del bedre end forventet.

Ultra Touch kombinerer touch-teknologien sammen med almindelige taster.

Telefonen er med slider-funktion, men denne behøver umiddelbart ikke bruges andet end til kamera-delen, hvis man benytter telefonens touch-funktioner.

Den nye telefon fra Samsung, kunne måske netop derfor hjælpe dem, som endnu ikke helt har overgivet sig til touch-teknologien og gøre overgangen blidere.

Skærmen og funktionaliteten

Touchskærmen fungerer ganske godt, virkelig følsom for berøring og man skal ikke trykke hårdt. Den har endda bestået testen for fejlfri sms ved brug af modsatte hånd end normalt.

Tidligere har Samsungs menuer været meget forvirrende efter min mening, men må sige at det fungerer på Ultra Touch.

Telefonen har styresystemet TouchWiz med widgets, så man selv kan lave genveje til favoritsteder såsom Facebook, Myspace m.m.

Design og fede features

Den store touchscreen er det første man lige ser ved Ultra Touch-mobilen, og den er indrammet af en small stilfuld rød linje. Slider-tasteturet har samme røde farve, hvilket gør designet fuldendt.

Det børstede stål på fronten gør også, at telefonen udstråler kvalitet og lidt robusthed trods den er meget smal.

Kameraet er med 8 megapixel, hvilket lyder lovende. Billederne er også super flotte på skærmen, der er af typen AMOLED. Det er spændende hvordan billederne ser ud når de kommer op på en computerskærm eller i print.

Umiddelbare mangler

En af de ting som har undret mest ved Samsung Ultra Touch telefonen er, at de ikke har benyttet "samtale-sms", som bl.a. på Sony Ericssons W995, iPhone m.fl. dette var lidt forventet af denne telefon.

Skærmen er en 2,8" ridsefast behandlet touchscreen, der er Turbo 3G, navigation med route 66, 8 megapixelkamera, bluetooth og microSD-kort kan udvides op til 16 GB.

Med til telefonen følger et in-ear headset, og lyden er umiddelbart overraskende god og et microSD-kort med 1 GB hukommelse.

Vi tester videre og bringer snart en komplet test af Samsung Ultra Touch.

Læs også
Samsung Omnia HD - de første indtryk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

blackknight 22-06-2009 19:42:55

har haft fornøjelsen at prøve denne samsung op til flere gange og må sine den er rigtig fed. især skærm kamera og video er total cool. Om man kan li wigets er en smags sag personlig synes jeg det er fedt dog træls man skal have dem ud på skrivebordet inden de kan aktives.Af negativt må nævnes at selve interfacet er lidt sløv i det hvilket er rigtig synd det ødelægger lidt helhedsindtrykket af telefonen.Der er ingen wifi og nok det allerværste er ved sms skrivning. bavares der er rigtig tastatur MEN MEN af en eller andet grund(helt uforstålig)kan man ikke gå ind i sin tekst og redigere indholdet uden at skulle trykke på skærmen hvorman man vil have cursuren hen og det er meget svært at ramme rigtig rigtig en sløset fejl både f480 ominia osv har en tast hvor man kan gå tilbage i teksten.Efter min mening burde tilbage tasten som sidder mellem tag og læg på have været en d pad så havde der været bedre sammenhæng mellem touch og rigtig tastatur.
Min samlede konklusion er at den er rigtig fed men desværre er der et par punkter som nemt kunne have været lavet bedre.ÆRGELIGT. Personlig køber jeg samsung JET i stedet. federe menuer, bedre opløsning meget hurtigere og wifi.
I er velkommen til at skrive her med spørgsmål

mvh allan

0 0
Anders Jessen 21-06-2009 19:27:20

Hvad for en slags touchskærm er det.?
Er det af samme type som på iPhone eller er det en "typisk" Windows Mobile skærm?

0 0
Mobilsiden.dk 21-06-2009 21:51:55

Hej Anders. Det er en skærmtype der kaldes "capacitive touch panel". Den reagerer på spændingsforskelle i overfladen. Modsat de skærme der anvendes på Windows Mobile som reagerer på tryk. I øvrigt så kører Ultra Touch ikke Windows Mobile.

0 0
Ronni 21-06-2009 17:19:36

hvornår regner i med at være klar med den fulde test? jeg er nemlig utrolig tændt på mobilen og vil gerne høre nogle flere for og imod-ting.

0 0
Mobilsiden.dk 21-06-2009 21:49:07

Hej Ronni. Om alt går vel er den fulde anmeldelse klar i kommende uge.

0 0

Om brug af cookies