Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Derfor er der ingen MS Office-pakke til iOS og Android

Derfor er der ingen MS Office-pakke til iOS og Android

Microsoft forsøger at gøre Windows Phone mere attraktivt, ved ikke at udbyde Office-pakken til iOS og Android.

Vi har tidligere skrevet om rygter, der vil vide, at Microsoft har en Office-pakke på vej til iOS og Android i slutningen af 2012.

Men hvorfor tager det så lang tid? Og er det virkelig så svært at udvikle en office-pakke til de to platforme.

ComputerWorld har givet et bud på en mulig forklaring, på den lange udviklingstid.

Windows Phone kæmper for øjeblikket en utrolig hård kamp, for at bide sig fast i markedet og vinde markedsandele fra Android og iOS, der er langt foran.

Ifølge den seneste opgørelse fra IDC har Windows Phone-platformen kun en andel på 2,2 procent af markedet for smartphones.

For at gøre Windows Phone mere attraktiv for mange virksomheder, der i forvejen har MS Office, har Microsoft et incitament til at holde versionerne til iOS og Android tilbage.

Rent udviklingsmæssig burde der ikke være de store forhindringer, for at udvikle MS Office til iOS og Android. Og som bevis fremhæver ComputerWorld det faktum, at Microsoft netop har udgivet MS Office til den dødsdømte platform Symbian.

Hvornår vi ser en MS Office-pakke til iOS og Android er indtil videre kun på rygtebasis.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

BE 07-06-2012 22:44:24

Fordelen ville da helt klart være, at de kunne indlægge deres "tiles"-system i office-pakken, så brugerne kunne vænne sig til den.

Det kunne især bliver en salgsfordel for Microsoft i deres samarbejde med Nokia, når folk allrede havde set hvordan det fungerede, og måske få dem til at skifte mobil til en Nokia.

0 0
David 29-05-2012 13:43:23

Er MS Office brandet så stærkt at det kan få nogen til at vælge WP udelukkende for et få det. Ellers sker der jo bare det at andre Office løsninger vinder terræn i fraværet af MSO.

0 0
ladjo 29-05-2012 10:35:08

Syntes jeg så den da for nogle uger siden til 135,- kr. til iPad !?

De har fjernet den igen har de, de onde onde MS folk ;o)

0 0
TOCA 27-05-2012 17:51:08

De fleste Android telefoner kommer med QuickOffice eller lign. præinstalleret, og det dækker behovet for 95% af brugerne (vildt gæt!!), og for dem der ikke får det med, som standard (inklusiv iOS brugere), koster det under kr.100,- for en fuld officepakke, der håndterer både Word, PPT og regneark i MS formater, så hvor stort et marked mon der er for en MS Office pakke til kr.500,- eller der over?

0 0
Tommy 27-05-2012 23:24:26

Der er en væsentlig forskel fra QO til officepakken. De inder holder begge word excel og pp, men der er flere funktioner med MS, derudover er der også sharepoint (en avanceret form for dropbox med høj sikkerhed til erhvervslivet) og lync.

Så for at besvare dit spørgsmål:
Alle virksomheder der har mere end ~10 ansatte/eller professionelle ambitioner.

0 0
TOCA 29-05-2012 10:53:00

Sharepoint er et godt argument, men jeg tror ikke du får alle MSO funktionerne med i en mobil udgave, dog bliver der nok plads til nogle Outlook funktioner. Den begrænsede skærmplads allene gør nogle funktioner ubrugelige, mens touch interfacet gør andre mere end besværlige at bruge.

Firmaer, med mange ansatte, som allerede har MSO implementeret i alt, de vil helt sikkert være kundegruppen, hvis altså de kan overbevises om, at investere i andet end Nokia 3300 til deres ansatte, som firmamobiler.

0 0
mathias 27-05-2012 12:39:54

Jeg kunne have lavet den analyse til dem på 5 minutter

0 0
hellas7 27-05-2012 12:26:58

Banebrydende analyse

0 0

Om brug af cookies