Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Det skriver medierne om mobil i dag - mandag

Det skriver medierne om mobil i dag - mandag

OVERBLIK: Ny Galaxy-enhed på vej, HTC sælger andel i Beats og Jelly Bean på vej til Nexus S. Mandag-overblikket for mobilhistorier er klar.

I fredags bekræftede HTC overfor Mobilsiden.dk, at Jelly Bean kommer til One X og One S, og i dag melder Google denne Android-version ud til flere ejere af Nexus S.

Fredagen bød også på et statement fra de danske udviklere af spillet Hugo Troll Race. De har ikke umiddelbart planer om en Android-version, da hidtidige udgivelser på dette system, har haft en utrolig dårlig performance.

- Derfor kommer Hugo Troll Race ikke til Android

Før weekenden blev der også spekuleret i en fusion mellem Telia og Telenor, og testen af Asus Transformer Pad TF300 blev offentliggjort.

Herunder finder du et kort nyhedsoverblik fra weekenden.

Samsung annoncerer ny Galaxy-enhed i august

Til en række IT-journalister har Samsung udsendt en besked om, at reservere datoen 15. august 2012.

På denne dag vil Samsung annoncere en ny Galaxy-enhed, skriver Engadget.

Sandsynligvis er der tale om en enhed til det amerikanske marked. Blandt andet gættes der på et produkt med navnet Galaxy S Blaze Q.

Vi har tidligere skrevet om Galaxy Note II, der også forventes at blive offentliggjort i august.

Specialversioner af Nexus S får Jelly Bean

Google har tidligere annonceret Android 4.1 Jelly Bean opdateringer til Nexus S, Galaxy Nexus og Motorola Xoom – vel at mærke de ”ulåste” udgaver.

Ifølge Afterdawn har Google nu oplyst, at ejere af Nexus S-versioner der er solgt gennem T-Mobile, H3G, O2, Rogers og Vodafone, også vil modtage opdateringen.

Google har dog indsat det kryptiske forbehold: ”In most countries”.

De første danske ejere har netop oplyst til Mobilsiden.dk, at de har modtaget Jelly Bean på deres Nexus S.

HTC frasælger sin aktieandel i Beats

For et år siden købte HTC sig ind i Beat Electronics for 309 millioner dollars. Med 51,1 procent af aktierne, sad HTC efterfølgende med magten over lydfirmaet.

Nu har HTC solgt 25 procent tilbage til grundlæggerne af Beats, Dr. Dre og Jimmy Lovine, for 150 millioner dollars, skriver Reuters.

Efter annonceringen faldt HTC Corps aktier fire procent.

Sonomio konkurs – kunderne sikret nyt selskab

Kunderne fra det konkursramte mobilselskab Sonomio er sikret et nyt selskab, skriver Politiken.

Fremover vil deres selskabet hedde Comtalk, der holder til i Haderslev.

Fra 1. august vil Sonomio-kunderne hos Comtalk få samme koncept, som de havde tidligere, nemlig flatrateprodukter.

Comtalk har hidtil henvendt sig til erhverv, men vil nu nedsætte priserne, så de også bliver interessante for privatkunder. 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Per 23-07-2012 11:24:19

Hej John.
Har du hørt noget om hvornår vi kan forvente at få den nye jelly bean til Samsung Galaxy S3 eller skal vi først gøre os forhåbninger omkring den til jul.

0 0
Mobilsiden.dk 23-07-2012 11:30:21

Hej Per,

Det er desværre ikke noget vi har nyt om. Men vi skriver det, så snart vi har.

0 0

Om brug af cookies