Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse 3 apps skal du have med på sommerferien

Disse 3 apps skal du have med på sommerferien

Den længe ventede sommerferie er gået i gang, og for mange danskere betyder det en uge eller to sydpå. Med disse 3 apps kan du gøre ferien lidt nemmere.

Sommerferien er netop blevet skudt i gang for mange mennesker. I den forbindelse er der mange praktiske ting, der skal være styr på. Inden man skal afsted, skal der selvfølgelig være styr på selve rejsen og oppakningen.

Det kan være krævende nok i sig selv at finde ud af, hvad man overhovedet skal have med i kufferten. Når man så er kommet af sted, skal man selvfølgelig bare slappe af og nyde ferien. I den forbindelse er der nogle gode apps, der kan gøre livet på ferien lidt nemmere.

Du får her tre bud på apps, der er gode at have, når man skal på sommerferie enten i Danmark eller i udlandet. Artiklen er skrevet i samarbejde med C&C Travel.

1: TV 2 Vejr og DMI holder dig opdateret

Uanset om man skal på ferie i Danmark eller i udlandet, er det ofte vigtigt at vide, hvordan vejret bliver. Den danske sommer kan ofte være ustadig og utilregnelig, hvilket gør det svært at vide, om vejret lige pludselig ændrer sig. Hvis man skal planlægge en tur til stranden eller i skoven, er det meget rart at vide, om man skal have paraplyen eller badetøjet med. Derfor er det helt essentielt at have en vejr-app på telefonen.

Læs også: Ny Facebook-feature: holder styr på vejret

De to apps TV 2 Vejr (iOS/Android) og DMI Vejr (iOS/Android/Windows) er de mest anvendte her i landet. Begge apps kan vise vejret for udenlandske byer, hvilket gør, at de to apps også kan bruges, når man er på ferie udlandet.

2: Hav bogen i lommen med Kindle

Ferie betyder tid til at læse for mange mennesker. I en travlt hverdag er det de færreste mennesker, der finder tid til at læse. Derfor sætter mange mennesker tid af i ferien til at få læst. Man kan selvfølgelig slæbe en masse bøger med i tasken, men hvis man vil slippe for dette, kan man have et kæmpe udvalg af bøger lige i lommen.

Læs også: Amazon lancerer to nye Kindle-e-bogslæsere

Med apps som Kindle (iOS/Android) har man adgang til et stort udvalg af både e-bøger og lydbøger. De seneste år er lydbøger blevet mere og mere populære. Med Kindle-appen har man adgang til mange timers underholdning, uanset hvor man er. Hvis man downloader bøgerne til sin tablet eller telefon inden ferien, behøver man ikke internetadgang, når man vil læse bøgerne.

3: Snak med de lokale med Duolingo

Hvis man skal til udlandet, er Duolingo helt uundværlig. De fleste har nok prøvet at være på en lille lokal bar eller restaurant i udlandet, hvor de lokale knapt kunne forstå engelsk. Ofte kan man komme langt med fagter og håndtegn, men det er ikke altid nok.

Læs også: Google introducerer smart oversættelse fra enhver app

Her er det helt oplagt at benytte sig af appen Duolingo (iOS/Android/Windows) enten inden ferien eller på ferien. Hvis du vil være ekstra forberedt, kan du øve dig på sproget inden afrejse. Hvis du ikke er helt så velforberedt, kan appen sagtens bruges til at oversætte forskellige fraser, når man ønsker at kommunikere med de lokale. Med Duolingo kan man snakke med de lokale på deres eget sprog.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies