Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse mobiler kommer på hylderne i august måned

Disse mobiler kommer på hylderne i august måned

Du kan her se, hvilke mobiltelefoner der kommer på hylderne i telebutikkerne i denne måned.

Kalenderen siger nu august, hvilket er lig med skolestart for de danske skoleelever, men det er også ved at være tiden til endnu flere topmodeller på smartphone-markedet.

Alene i denne måned kommer mini-udgaven af topmodellen HTC One for alvor ud i de danske butikker. En telefon der forventes meget af, ligesom også Nokia Lumia 925 endelig er klar til danskerne.

Men det er slet ikke nok for også Huawei og Sony er klar med nye modeller i denne måned. Så er du en af dem, som endnu ikke har en smartphone, er der ingen undskyldning for ikke, at have en når sommerferien lakker mod enden.

Du kan få et overblik herunder over hvilke mobiler, som kommer på det danske marked i august måned.

Nokia Lumia 925. (Foto: John G. Pedersen).
Nokia Lumia 925. (Foto: John G. Pedersen).

Nokia Lumia 925

Nokia præsenterede i maj måned Lumia 925 med ordene ”Lumia just got even better”. Den nye topmodel fra Nokia kommer med en 4.5 tommer OLED skærm med ClearBlack Display og en opløsning på 1280 x 768 pixels.

Lumia 925 kommer med samme 1.5 GHz dual-core Snapdragon S4 Pro processor, 1 GB RAM, 16 GB intern hukommelse (7 GB hukommelse på SkyDrive medfølger), 4G LTE, 8.7 megapixels OIS kamera – som Lumia 920, men den vejer næsten 50 gram mindre.

Nokia Lumia 925 – endnu en succes (mobiltest)

Lumia 925 er udformet med en aluminiums ramme, men har dog fortsat en bagside af polycarbonat. Ønsker man, at den skal kunne oplades trådløst skal der købes købes nogle eksterne covers.

Web-TV: Nokia Lumia 925 – se testen

Telefonen var først forventet på det danske marked i fjerde kvartal, men den kommer allerede til salg fra torsdag den 15. august 2013 til en vejledende pris på 4.499 kroner uden abonnement. Lumia 925 kommer i sortiment hos de fire store mobiloperatører fra salgsstarten.

HTC One Mini
HTC One Mini

HTC One Mini

HTC One Mini er en mindre udgave af den populære topmodel HTC One – så er du til en mindre telefon på størrelse, vægt og specifikationer er denne måske noget for dig.

Designet er, som storebroderen, udformet i metal og med fronthøjtalere med Beats lyd og et Ultrapixelskamera.

Skærmen på HTC One Mini er en 4,3 tommer HD 720p-skærm med 341 ppi og telefonen har en 1.4 GHz dual-core Qualcomm Snapdragon 400 processor.

HTC One Mini – se alle specifikationerne

HTC One Mini har 16 GB intern hukommelse, som dog kan udvides via et microSD-kort.

Telefonen kommer i farverne sølv og sort og får en vejledende pris på 3.499 kroner uden abonnement. HTC One Mini forventes i butikkerne i slutningen af august måned, dog kan det risikere den nogle steder først kommer på hylderne fra september måned.

Huawei Ascend P6.
Huawei Ascend P6.

Huawei Ascend P6

Ascend P6 blev præsenteret af Huawei, som verdens tyndeste smartphone i juni måned. Den har en ”tykkelse” på kun 6,18 millimeter og er allerede sat til salg i blandt andet Kina. Men nu følger Danmark altså også.

Huawei Ascend P6 er udført i metal og har et unikt design, men det er ikke nok – for også på specifikationerne er den yderst interessant.

Telefonen kommer med en 4.7 tommer skærm med en opløsning på 720 x 1280 pixels og 312 ppi, 8 megapixels kamera, 5 megapixels frontkamera, 1.5 GHz quad-core processor, FM-radio, Bluetooth 3.0, NFC, WiFi 802.11 b/g/n, 8 GB intern hukommelse (kan udvides med microSD-kort på op til 32 GB) og 2 GB RAM.

Den danske pris er endnu ukendt, men den kommer altså i handlen i løbet af august måned.

Sony Xperia M.
Sony Xperia M.

Sony Xperia M

Sony Xperia M er en mellemklasse telefon, som kommer med en 4 tommer FWVGA skærm, NFC, screen mirroring, ClearAudio+, xLOUD, 3D Surround Sound, 5 megapixels kamera, Battery STAMINA Mode, 1 GHz dual-core processor og Android 4.1 Jelly Bean.

Mange af specifikationerne er lig hinanden i de to modeller, men Xperia Mdual kommer eksempelvis med Android 4.2 Jelly Bean. 

Telefonen kommer i farverne sort, hvid, lilla og gul. Dog kan farvevarianterne variere fra marked til marked og igen fra de forskellige operatører.

Sony Xperia M i handlen i løbet af august måned hos blandt andet Telia og får en vejledende pris på omkring 2.000 kroner uden abonnement.

Sony Xperia ZR.
Sony Xperia ZR.

Sony Xperia ZR

Vi skrev første gang om Xperia ZR fra Sony i midten af maj måned og nu er telefonen endelig ved at nå handlen. Xperia ZR er endnu en ”vandet-mobil” fra Sony og den har det højeste niveau af vandafvisning. Det betyder også, at det både er muligt at tage billeder og filme i Full-HD under vandet.

Telefonen har en 4,6 tommer HD Reality skærm med Mobile BRAVIA Engine 2, 13 megapixels kamera med HDR video og Exmor RS, 1.5 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon S4 Pro processor, 4G LTE, 2 GB RAM, STAMINA Mode og Android 4.1 Jelly Bean.

Den er også certificeret med IP55 og IP58, da den er vandtæt og støvafvisende. Det betyder blandt andet, at du kan holde den under 1,5 meter ferskvand i op til 30 minutter. 

Xperia ZR kommer i farverne sort, hvid, pink og mintgrøn og forventes at få en pris omkring 4.000 kroner uden abonnement. Den kommer på hylderne hos Telia.

Andet...

Den populære topmodel, HTC One, fra HTC kommer i denne måned på hylderne i en ny rød variant hos blandt andet Telia. 

 - HTC One bekræftet i rød til Danmark

Prisen er, som på de andre farvevarianter. Du kan se dagsaktuelle priser på Mobilpriser.dk

Samsung Galaxy S4 Mini vil være ny i sortiment hos nogle forhandlere og teleselskaber i august måned – eksempelvis hos Telenor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Onkel_Per 24-08-2013 17:35:11

Når man i nyhedsoversigten
- rykker gamle nyheder frem?
- og bare ændre oprettelsesdatoen?

0 0
SvendK 11-08-2013 15:09:36

"Mange af specifikationerne er lig hinanden i de to modeller, men Xperia Mdual kommer eksempelvis med Android 4.2 Jelly Bean. "

Hvad menes her, "de to modeller" og Mdual - kommer der en M og en Mdual?

0 0
Peter Frederiksen 24-08-2013 11:07:17

Dual versionen giver mulighed for 2 sim kort...

0 0
Katron 02-08-2013 01:37:30

Nu sammenligner i hardwaren i Lumia 925 med Lumia 920. Er jeg gal på den, hvis jeg syntes min Lumia 920 har 32 Gb hukommelse???

0 0
02-08-2013 10:53:52

@katron
jeg tror de fleste har 32 GB på deres NL920, så nej det skulle jeg ikke mene.

0 0
02-08-2013 10:58:37

Det er dog muligt at købe NL 925 med 32gb hos Vodafone i tyskland dog kun sort, men så er den heller ikke låst og eneste branding er et logo i opstart. Den koster omkring 4800,-

0 0
morten thomsen 15-08-2013 21:41:17

nu er 4800 kr også noget af en pris for at få den med 32 gb... Når 16 gb Lumia 925 kun koster 3499 kr uden abonnement hos TDC Butik...

har selv fået købt mig en og synes den er virkelig lækker.

0 0

Om brug af cookies