Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Disse smartphones afgiver mest stråling

Disse smartphones afgiver mest stråling

Der er stor forskel på, hvor meget stråling de forskellige smartphones afsender når de kommunikerer med telemasten.

Når du streamer en film eller deler et billede, er der stor forskel på hvor meget stråling de populære smartphones udsender når data og tale overføres trådløst til telemasten.

Hvor meget stråling de enkelte smartphones emitterer, måles efter SAR-værdi (specifik absorptions rate) - og en nylig opgørelse far nyhedsitet Inferse.com viser, at der er gevaldige forskelle mellem top og bund i denne disciplin.

Testens duks er Samsung Galaxy S7 Edge, som med den laveste værdi på 0,264 W/kg udsender langt mindre stråling end grænseværdierne tilllader. Den placere sig derfor på en førsteplads foran Asus Zenfone 3 og Samsung Galaxy A5 (2016).

De højeste SAR-værdier kommer fra Huawei og Apple, hvor Huawei Honor 8 og P9 toppede med henholdsvis 1,5 og 1,43 W/kg. Derefter fulgte Apples to nye iPhone 7 og 7 Plus trop med SAR-målinger på respektive 1,38 og 1,24 W/kg.

Således viser det sig, at vise smartphones udsender op til fem gange mere stråling end andre konkurrerende mærker. Alle de testede smartphones forblev dog under den i EU fastsatte grænseværdi på 2W/kg.

Læs også:  Apple dumper igen i antennetest

Top 10 bedste SAR-værdi blandt populære smartphones

Samsung Galaxy S7 Edge (0,264)
Asus Zenfone 3 (0,278)
Samsung Galaxy A5, 2016 (0,290)
Lenovo Moto Z (0,304)
OnePlus 3 (0,394)
Samsung Galaxy S7 (0,406)
HTC 10 (0,417)
Sony Xperia XA (0,473)
Honor 5X (0,560)
Samsung Galaxy A3, 2016 (0,621)

Top 10 værste SAR-værdi blandt populære smartphones

Honor 8 (1,5)
Huawei P9 (1,43)
Apple iPhone 7 (1,38)
Apple iPhone 7 Plus (1,24)
Honor 5C (1,14)
Sony Xperia X Compact (1,08)
Sony Xperia XZ (0,870)
LG G5 (0,737)
Apple iPhone 6S (0,720)
Sony Xperia X (0,720)

Ingen grund til panik

Alene ordet 'stråling' kan vække frygt, for ordet er ofte kædet sammen med et andet, endnu mere skræmmende ord: 'kræftfremkaldende'.

Ejer du en iPhone 7 eller Huawei P9 behøver du dog ikke at frygte at tage mobilen til øret. Mobiler emitterer nemlig ikke stråling, som er dokumenteret som værende kræftfremkaldende. De udsender altså ingen skadelig UV-, røntgen- eller gammastråling.

Den stråling mobiltelefoner udsender, hører under den givetvis harmløse del af spektret, den såkaldte ikke-ioniserende stråling som lys, infrarød eller radiobølger.

Den konklusion understreges af den internationale kræftforskningsinstitution, IARC, som med Interphone-undersøgelsen i 2010 fastslog, at mobilbrugere har et ’normalt kræftmønster’.

Igennem de seneste 13 år er fænomenet blevet studeret intenst. Seneste rapport fra de svenske sundhedsmyndigheder konkluderer nu, at mistanken om, at mobiltelefoner skulle udgøre en sundhedsrisiko for mennesker eller miljøet, bliver mindre og mindre.

e også:  Sådan undgår du for meget stråling fra mobilen

Sådan undgår du stråling fra mobilen

Ønsker du fortsat at minimere stråling fra din mobil kan du følge Sundhedsstyrelsens tidligere råd til begrænsning af af mobiltelefoners påvirkning:

  • Bruge håndfri funktion med øreprop eller hovedtelefonsæt (head-set), hvorved hjernen udsættes for en lavere effekt, fordi mobiltelefonen ikke holdes ind mod øret. 
  • Anvende SMS-beskeder i stedet for at tale i mobiltelefon. Ved brug af SMS-beskeder holder man mobiltelefonen længere væk fra kroppen, hvorved påvirkningen bliver mindre. 
  • Begrænse telefonsamtalens længde / Bruge mobiltelefonen til korte samtaler. 
  • Lade være med at presse mobiltelefonen mod øret. Ved at holde den lidt væk fra hovedet begrænser man mængden af de radiobølger, der optages i kroppen og omsættes til varme. 
  • Undersøge mobiltelefonens SAR-værdi. Jo lavere SAR-værdi en telefon har, des lavere effekt vil man normalt blive påvirket af. 
  • Kun benytte mobiltelefonen på den måde, som producenten foreskriver i vejledningen. Lad fx være med at berøre antennen eller skygge for antennen med hånden under brugen. 
  • Begrænse samtaler i mobiltelefon i områder med dårlige antenneforhold - check dette på telefonens display. 
  • Begrænse samtaler, mens man er under transport, da mobiltelefonen kortvarigt øger effekten til maksimum hver gang den søger ny antenne.
  • I biler sørge for tilslutning til udvendig antenne af en håndfri bilinstallation, hvis mobiltelefon skal anvendes under kørslen
Se også:  Så meget stråling afgiver din mobil

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies