EU: Fri roaming er en dårlig undskyldning for prisstigninger

Det kan meget vel have været imod lovgivningen, når de danske teleselskaber har hævet deres priser efter aftalen om fri roaming. Det siger EU-Kommissionen nu.

EU: Fri roaming er en dårlig undskyldning for prisstigninger

Den seneste tid har vi bragt en lang række historier om den nye EU-roaming-aftale, og ikke mindst de prisstigninger, som den har ført med sig. Noget tyder dog på, at disse prisændringer har været direkte ulovlige.

Det er EU-kommisonen, der nu kommenterer på de danske prisstigninger, og i et notat, som Ingeniøren har modtaget, beretter de: “Kommissionen vil understrege, at roaming ikke kan bruges som undskyldning for prisstigninger.”

Således kan det meget vel have været i strid med reglerne, når stort set samtlige danske teleselskaber i den seneste tid har hævet deres priser og lavet specielle “EU-Roaming-abonnementer”, som er klart dyre end de ordinære pakker.

Se også: Alle Telia-kunder får EU-roaming, men prisstigninger venter

Hos mange udbydere er priserne blevet sat op med mellem 10 og 30 kroner, men ifølge EU-Kommissionen er den nye roaming-aftale altså ikke en gyldig årsag til prisstigningerne. “‘Der er ingen grund til, at teleselskaber i Danmark eller noget andet land i EU skal hæve priserne på grund af roaming-reformen,” fortæller de i notatet.

På trods af den løftede pegefinger fra kommissionen har de dog ikke lagt noget konkret forslag for, hvordan og hvorledes man eventuelt skal sanktionere på området, men der opfordrer til, at man bør kontakte de lokale myndigheder, såfremt man føler sig forurettet: “’Kunder, som bliver truet med prisstigninger, bør informere den nationale myndighed. Hvis de nationale myndigheder identificerer et problem, skal det løses ved kilden, af konkurrence- og telemyndigheder, uden at benytte roaming som en undskyldning.”

Se denne: 3’s roamingpakker overhaler EU-krav

Prisstigningerne var ingen overraskelse

At teleselskaberne nu har hævet deres priser kommer dog ikke som nogen udpræget overraskelse. Tilbage i februar måned kunne vi her på Mobilsiden.dk fortælle, at den nye lovgivning efter alt at dømme ville få negative konsekvenser for forbrugerne, efter en snak med Teleindustriens direktør Jakob Willer:

“Det er en ekstrem dårlig forretning. Vi har råbt vagt i gevær hele vejen på det her. Det kan godt være, at man politisk udråber det til en stor succeshistorie, men realiteten er, at man hiver en masse penge ud af den danske telebranche og sender til Sydeuropa, og det er helt almindelige forbrugere, der kommer til at betale den regning,” fortalte Jakob Willer d. 1 februar til Mobilsiden.dk, og det må man sige, at han fik ret i.

Nu er det næste store spørgsmål så bare, om prisstigningerne har været lovlige, og om de danske teleselskaber i givet fald vil blive irettesat på den ene eller anden måde.

Se også: Telebranchen: Fri EU-roaming er en ekstrem dårlig forretning

Opdateringer på sagen

Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. mobilsiden kørte videre med bolden. 10/5/2017 gik vi videre med en artikel der drejer sig om Alle Telia-kunder får EU-roaming, men prisstigninger venter – Læs her. Se også seneste nyt om temaet her..