Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Evan Blass sætter dato på Google Pixel 2 lancering

Evan Blass sætter dato på Google Pixel 2 lancering

Googles næste Pixel-telefoner får debut i begyndelsen af oktober.

Foto: Venturebeat.com

Googles Pixel-telefoner står snart til at blive afløst, ifølge den velorienterede mobil-tipster Evan Blass.

I et tweet fortæller han, at Google Pixel 2 står til at få debut torsdag den 5. oktober. Her nævner han samtidig Pixel-telefoner i flertal, en indikation af, at Google igen vil satse på Pixel-mobiler i to størrelser: en Pixel 2 og en Pixel 2 XL.

Se også:  Google Pixel 2 - specifikationerne er ude

Lanceringen kommer næsten på årsdagen for lanceringen af de oprindelige Pixel-telefoner, som debuterede forrige år den 3. oktober. Der skulle dog gå tre uger, før telefonen blev tilgængelig i begrænsede mængder i den danske handel.

Først med ny topprocessor

Ud over at være først med Googles nyeste Android-software og funktioner, vil telefonen vil rumme en anden nyhed: den første Snapdragon 836 octa-core processor fra Qualcomm.

Den nye processor vil byde på et moderat boost over dagens eksisterende toptelefoner med Snapdragon 835 ombord. Sidste år ydede Snapdragon 821 omkring 10 procent højere end forgængeren Snapdragon 820.

Detaljerede pressebilleder af Google Pixel 2 XL samt flere af specifikationerne er allerede dukket op. Disse indikerer at den største af model får et 6” stort OLED-display med et aflangt 18:9-format. Dertil vil mekanikken bestå af 4 GB RAM og 128 GB lagerplads.

Det er endnu uvist, hvornår Google afslører 2017-udgaverne af Pixel, men det må forventes at ske en gang i september eller oktober – cirka et års tid efter sidste års Pixel og Pixel XL.

Læs også:  Første pressefoto lækket: Her er Google Pixel 2 XL

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies