Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Facebook om Paper: Ingen planer om Android eller iPad version

Facebook om Paper: Ingen planer om Android eller iPad version

Det lader til, at den intuitive “Paper”-app, som Facebook netop har lanceret til amerikanske iOS-enheder, blot er et eksperiment.

Det sociale netværk, med over 1,2 milliarder brugere, har netop rundet det første årti. Efter sidste års introduktion af “Facebook Home” til Android-enhederne, der ikke har haft den store succes, har Facebook nu lanceret deres “Pages”-app til amerikanske iOS brugere, der kan hente app’en via App Store på deres iPhone.

Facebooks “Paper”-app til iOS klar på mandag. Og enorm fed!

“Paper”-app’en er en helt anderledes og langt mere intuitiv måde at interagere med Facebook på. Nyhedsflowet foregår horisontalt og hele app’en har stort set ingen dedikeret knapper. Istedet foregår det med swipes og bevægelser, der sikrer den ultimative oplevelse fra en smartphone.

Som nævnt er “Paper”-app’en kun tilgængelig i den amerikanske App Store, og intet tyder på, at det ændrer sig lige med det samme. Facebook har nemlig bekræftet, at app’en ikke er på trapperne til hverken iPad, Android eller internationale iPhone-brugere. Det skriver Pocket-lint.

Facebook har også fortalt, at de amerikanske kunders tilbagemelding har stor betydning for app’en senere udbredelse. Talsmanden nævner, at grunden til dels ligger i, at ressourcerne ikke er ubegrænsede, da holdet bag app’en kun er på 15 designere og ingenører. 

-"Vi er et lille team og spændt på at se, hvordan folk bruger det, og hvad deres feedback er," siger talsmand fra Facebook til Pocket-lint.

Det er derfor ikke sikkert, at “Paper”-app’en fra Facebook, nogensinde når en global tilgængelighed, da tanken kan være, at bringe nogle af funktionerne tilbage i den almindelige Facebook-app, hvis altså det bliver brugt i test-perioden. 

Mobilsiden.dk har naturligvis hentet app’en fra den amerikanske App Store, og vil snart bringe en lille guide til jer iPhone-brugere, der ønsker at prøve kræfter med en ny og intuitiv Facebook-oplevelse.

App’ens menuer vil naturligvis være engelsksproget, men det glemmer I hurtigt, når først i har swipet rundt i det flydende Facebook-univers.

Link: Pocket-lint

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Twitboydk 05-02-2014 09:57:09

Brugte den selv et par dage. Men man bliver hurtigt træt af den. Så ingen grund til at fælde tårer over den app ;)

0 0

Om brug af cookies