Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google gør det lettere at vise, at du er menneske

Google gør det lettere at vise, at du er menneske

Fremover bliver det ikke nødvendigt at finde luppen frem og indtaste forvrængede bogstaver for at vise, man er menneske

Spam er noget, ikke særlig mange er glade for og for at holde stormfloden af bots ude, bruger mange hjemmesider CAPTCHA. Det er systemet med de bogstaver, der står skævt og ligner noget der er tegnet af en abstrakt kuntner, men sådan vil CAPTCHA ikke være fremover.

Firmaet reCAPTCHA, som Google købte tilbage i 2009, er kommet på en ny løsning, som er meget mere enkelt for brugerne. Man klikker i boksen, der siger, man er et menneske - så er man inde. Det skriver reCAPTCHA i et blogopslag.

Læs også: Følg julemanden med Google

Det kunne lyde meget mindre sikkert end systemet med bogstaverne, men ændringerne ligger i bagenden af funktionen, der har fået navnet 'No CAPTCHA reCAPTCHA'. Systemet vil undersøge brugerens adfærd i forbindelse med besøget på en side, og på den baggrund vil man blive godkendt.

Hvis man ikke umiddelbart bliver genkendt som menneske, så skal man igennem et skidt mere i stil med den klassiske CAPTCHA-løsning.

Læs også: Google nominerer årets bedste apps

Løsningen med at kigge på adfæren i et besøg har været i brug i et stykke tid, men nu går Google altså skridtet ud og smider de besværlige bogstaver på porten.

Robotterne er blevet betydeligt bedre til at afkode de skævvredne bogstaver - faktisk så kan nogle robotter afkode denne slags tekst med 99,8 procents præcision.

Også på mobile enheder er der godt nyt med et system, hvor man skal vælge en serie billeder, der passer sammen. Så slipper man for at læse forvredne bogstaver i et mindre format.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies