Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google: styr telefonen med dine bukser

Google: styr telefonen med dine bukser

Nyt Project Abacus fra Google skal gøre hverdagstekstiler i stand til at interagere med din mobiltelefon eller tablet.

Når vi snakker wearables er der ofte tale om tilbehør som er udstyret med ny teknologi, som eksempelvis smartwatches eller briller, men Google tager nu skridtet videre med wearables som intet mindre end det tøj vi kaster på kroppen i et samarbejde med Levis.

Læs også: Radar-gestus projekt kan ændre interaktionen med teknik

Projektet kaldes Project Jacquard, Google har formået at producere noget ledende stof som kan blive designet med den fleksibilitet som forventes hvis det skal inkorporeres i vores dagligdags garderobe. Ydermere har de udviklet en tilhørende trådløs teknologi som integreres i stoffet og lader det kommunikere med en anden enhed, som eksempelvis en smartphone eller tablet.

Ledende stof er i sig selv ikke nogen nyhed, men det der eksisterer i dag, er ikke særlig kønt, og der mangler nogle platforme som kan udnytte mulighederne, det kan Google måske ændre på.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Googles keynote

Stoffet fra Google kan bruges til at lave gele stykker tøj, placeres under noget andet eller sys ind som en mindre del for at lave et område hvor brugeren så kan trykke. Til syvende og sidst, har brugeren et område som kan omdanne tryk og swipes til instruktioner på mobilen, det kan eksempelvis bruges til at skifte sangen der spiller, foretage et opkald, besvare et opkald eller endda zoome ind og ud ved at bruge flere fingre - akkurat som på en trykskærm i dag.

For at påpege at der ikke er tale om en eller anden flyvsk ide, har Google allerede indgået et samarbejde med Levis for at sikre udbredelsen af Project Jacquard.

Kilde: Phandroid


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies