Her er antallet af solgte iPhone 7 i de første to døgn

Den længe ventede iPhone 7 er nu endelig landet i butikkerne, og ifølge en vurdering fra TDC blev mere end 5.000 enheder solgt på de første to dage alene.

Her er antallet af solgte iPhone 7 i de første to døgn

I de første to døgn efter lanceringen af iPhone 7 har TDC kunnet registrere over 2.600 af de nye mobiler på deres netværk, og således lader det til, at danskerne har taget rigtig godt imod de nye mobiler.

Ud fra disse tal vurderer TDC, at der i alt i Danmark er solgt over 5.000 iPhone 7’ere i løbet af de første to dage, det vil sige fredag og lørdag. Dog var det kun 3 procent af disse, som var af den store variant, iPhone 7 Plus.

Danmark er historisk kendt for at at være et af de lande, der er særligt glade for Apples produkter, og det lader altså ikke til, at der bliver lavet om på dette i denne omgang.

Se også: Så lidt koster det Apple at fremstille iPhone 7

Yderligere viser det sig, at lang størstedelen af køberne er tidligere ejere af en iPhone 6, hvilket altså tyder på, at iPhone 7 alligevel, for mange, er en værdig opdatering.

Der har ellers været meget tale om, at den nye iPhone ikke har nok nye funktioner med sig, men på trods af dette lader det til, at en del er villige til at udskifte den gamle model, sige farvel til jackstikket og springe på iPhone 7-vognen.

Herunder kan du se vore unboxing af den nye telefon:

Læs også: iPhone 7 smadrer Samsung Galaxy Note 7 i hastighedstest


Hvad tænker du om den nye iPhone 7? Skal du have den, eller har du måske allerede fået den? Lad os endelige høre dine tanker i kommentarfeltet nedenfor.

Flere artikler om iPhone

Historien slutter ikke her. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 21/9/2016 blev fortællingen ført videre med artiklen; Så lidt koster det Apple at fremstille iPhone 7 – Følg den videre udvikling her. Du kan læse absolut seneste nyt her.