Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Her er Google Pixel

Her er Google Pixel

Nu nærmer Googles nye telefoner sig. Mesterlækkeren EVleaks løfter sløret for hvad vi kommer til at se.

Foto: Venturebeat.com

Der er nu en uge til, at Google vil fremvise sin vision for hvilken retning Android-mobilerne skal tage. Det vil ske den 4. oktober, hvor søgegiganten selv antyder, at de er klar med afløserne til selskabets to Nexus telefoner.

Læs også:  Stor og kunstnerisk teaser for Googles event 4. oktober

Præcis hvad Google vil præsentere er fortsat baseret på mange rygter og læk.

Hvad vi vil se, bliver nu præciseret på nyhedsbloggen Venturebeat, hvor den velunderrettede Evan Blass, kendt for sit twitter-alias EVLeaks, og hans kollega, Emil Protalinski, lægger hovedet på blokken.

Her er hvordan de kommende Google-telefoner bliver ifølge dem.

Renderinger af Pixel og Pixel  XL viser en atypisk bagside
Renderinger af Pixel og Pixel  XL viser en atypisk bagside
Foto: gsmarena.com

To størrelser – et design

Som i det seneste år, vil Googles telefon komme i to størrelser: en almindelig og en stor ’XL’-variant. Fælles for dem er, at Nexus navnet bliver vraget til fordel for Googles ’Pixel’-branding – et mærke som i dag bruges til selskabets laptops og tablets.

Begge telefoner bliver dog en tand mindre end forgængerne Nexus 5X og 6P. Begge får nemlig et 0,2” mindre display. Google Pixel skærmen bliver derfor på 5 tommer, mens Pixel XL skærmen løber op i 5,5 tommer.

Det er HTC der vil stå bag produktionen, og det vil kunne ses på designet der forener træk fra både tidligere HTC og Nexus-modeller.

Telefonen vil være klædt i metal fra top til tå, på nær bagsiden, hvor en smal antennestribe samt en stor glasflade, vil lade signalet trænge igennem. Glasbagsiden vil samtidig huse en fingeraftrykslæser.

Se også:  Google Pixel: Hopper ikke med på den vandafvisende bølge

HTC Google Pixel ifølge Evan Blass
HTC Google Pixel ifølge Evan Blass
Foto: Venturebeat.com

Tvillinger under overfladen

Lighederne stopper ikke ved det ydre, men vil forsætte under metaloverfladen, hvor kamera og processor gemmer sig.

Maskineriet i de to telefoner bliver den samme: en Snapdragon 820 quad-core på 2,0 GHz med 4GB RAM samt 32GB lagerplads (som vil kunne udvides som tilkøb).

Se også:  Så kom de første skarpe billeder af Google Pixel

På kamerafronten er specifikationerne uændrede i forhold til Nexus-forgængerne. Opløsnignen hedder fortsat 12 megapixels, mens frontkameraet råder over 8 af slagsen.

Største forskel bliver at spotte i batteriet som i den mindre model løber op i 2.770 mAh og XL-versionen får 3.450 mAh at råde over.

Softwaren bliver Googles nyeste version af Android, kendt som 7.0 Nougat, men i modsætning til tidligere Nexus-telefoner vil søgegiganten krydre softwareoplevelsen med nogle særlige Pixel-features.

Læs også:  Rygte: Google slår alligevel Android og Chrome OS sammen

Foto: Androidpolice.com

En kostbar sag

Siden Nexus 4, har Google placeret serien som et billigere alternativ til de dyreste flagskibe i mobilmarkedet. Den placering vil der øjensynligt rokkes ved, i forbindelse med Pixel-lanceringen, for lækkede priser lyder på 649$ amerikanske dollars – svarende til nyprisen på iPhone 7 eller Samsung Galaxy S7.

Hvordan Google vil retfærdiggøre den høje pris, vil selskabet sandsynligvis uddybe når Googles presseevent løber af stablen den 4. oktober i San Francisco.

Se også:  Nedtælling startet: Google sætter dato på Pixel-event

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies