Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei Ascend W2 med Windows Phone angiveligt lækket

Huawei Ascend W2 med Windows Phone angiveligt lækket

Windows Phone 8-mobilen Ascend W1 er dårligt landet i Danmark, før et billede af opfølgeren angiveligt er lækket. Se det her.

Det er mindre end to måneder siden, at den første Windows Phone 8-smartphone fra kinesiske Huawei, den såkaldte Ascend W1, blev sluppet løs i Danmark.

 - Huawei Ascend W1 - god Windows Phone til skarp pris (mobiltest)

Ikke desto mindre står efterfølgeren klar i kulissen. I hvert fald hvis man skal tro et billedlæk, som den normalt velinformerede Twitter-bruger @evleaks står bag.

Der er ikke nogen oplysninger om pris og specifikationer i det pågældende tweet, men ifølge Engadget.com har der tidligere været rygter om Ascend W2.

Det skulle dreje sig om 4,3"-skærm, Snapdragon S4-processor, otte megapixel-kamera og 1GB RAM. Billedet fra det daværende rygte stemmer imidlertid ikke helt overens med det nye fra @evleaks, som du kan se nedenfor.


Læs også:
 - Huawei Ascend W1 mod Nokia Lumia 620 – lavpris-duel

Sådan vil Huawei Ascend W2 angiveligt komme til at se ud. Foto: Twitter (@evleaks)
Sådan vil Huawei Ascend W2 angiveligt komme til at se ud. Foto: Twitter (@evleaks)
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies