Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Huawei inviterer til ny topmobil-event

Huawei inviterer til ny topmobil-event

Den 3. november vil den kinesiske mobilkæmpe løfte sløret for deres nye flagskib. Invitationerne til presseeventet er sendt.

Det er sandsynligvis den nye Mate 9 der skal vises frem den 3. november i München
Det er sandsynligvis den nye Mate 9 der skal vises frem den 3. november i München

Huaweis næste flagskib vil søsættes den 3. november i år. Det er beskeden i en invitation som den kinesiske smartphone-producent i disse dage sender ud til presse og partnere.

Selve eventet vil afholdes i den sydtyske storby Munchen og selskabets administrerende direktør Richard Yu vil være på scenen ved hvad Huawei lover bliver en eksklusiv pressekonference.

Præcis hvilken model der bliver tale om, er uvist, men rygter om en snarlige afløser til Huaweis Mate 8 toptelefon begynder allerede nu at pible ud af rygtemøllen.

Sidste år fik Huaweis Mate 8 også debut i november - den globale debut indtraf dog først ved CES-messen i begyndelsen af januar i år.

Se også:  Huawei Nova og Nova Plus: Pris og tilgængelighed

Et bæst af en telefon

Er det en ny Mate-mobil der bliver stjernen ved eventet er der meget mobil at glæde sig til. De første lækkede fotos antyder allerede at skærmen igen bliver gigantisk og at designet vil bygge videre på Huaweis Mate- og P-design i børstet metal.

Selve specifikationerne er endnu ikke konkretiserede, men en model på 6GB RAM og 256GB lagerplads er allerede nu dukket op i de kinesiske medier.

Dobbeltkameraet med Leica-DNA vil også være at finde i den nye Mate, men i denne ombæring vil de to kameraet sidde oven over hinanden.

Du kan allerede nu se de første billeder af den formodede Mate 9 her. Mobilsiden.dk vil være på pletten den 3. november – følg derfor med her på siden.

Se også:  Huawei Mate 8: Trofast gigantmobil [TEST]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies