Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 6 og 6 Plus - her er specifikationerne

iPhone 6 og 6 Plus - her er specifikationerne

Apple lancerer i dag to nye afløsere til iPhone 5S. Her er det fulde teknikblad.

Apple lancerer i dag to nye flagskibe: iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Med de to nye telefoner træder den californiske tech-gigant ind i markedet for større smartphones med displays på henholdsvis 4,7 og 5,5 tommer.

Læs også: Apple iPhone 6 og 6 Plus slippes løs - Her er de

Herunder kan du se hvad de nye Apple darlings har i maven.

Specifikationer Apple iPhone 6

Mål: 138x67x6,9mm, 129 gram
Display: 4,7” display, 1334x750 opløsning, 326 PPI
Kamera: 8 MP f/2.2 optik, 1,2 MP frontkamera. Full HD video 60 fps, 240 fps slow-motion
Ydelse: Apple A8 dual-core 1,4 GHz, PowerVR grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 16/64/128GB
Software: iOS 8
Batteri: 1860 mAh
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE cat. 4, op til 150 mbps
Øvrigt: Touch-ID, Apple Pay, NFC, fås i sølv, guld eller space gray
Pris: 700€ for 16GB, 800€ for 64GB og 900€ for 128GB

Specifikationer Apple iPhone 6 Plus

Mål: 158x78x7,1mm, 172 gram
Display: 5,5” display, 1920x1080 opløsning, 401 PPI
Kamera: 8 MP f/2.2, optisk billedstabilisering, 1,2 MP frontkamera, Full HD video 60 fps, 240 fps slow-motion
Ydelse: Apple A8 dual-core 1,4 GHz, PowerVR grafik, 1GB RAM
Lagerplads: 16/64/128GB
Software: iOS 8
Batteri: 2920 mAh
Netværk: 2G, 3G, 4G/LTE cat. 4, op til 150 mbps
Øvrigt: Touch-ID, Apple Pay, NFC, fås i sølv, guld eller space gray
Pris: 800€ for 16GB, 900€ for 64GB og 1000€ for 128GB

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

søren Juul 14-09-2014 18:00:48

nu står der i artiklen at iphone 6 plus har 2 gb ram !! er det korrekt ?? kan ikke finde samme info på apples egen side.

0 0
Niels de Boissezon 03-10-2014 08:05:59

Det er en fejl. Den er hermed rettet.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

0 0
Urbanus 09-09-2014 21:19:05

Wow, det svarer jo til hvad andre telefoner havde af specs for 2 år siden.

42 13
Michael A 10-09-2014 08:04:36

Hvordan kan man forresten dislike Urbanus kommentar??? For halvandet år siden udkom HTC One - også med 4,7" skærm men med en opløsning på 1080x1920, 1,7 GHz processor, 2 GB RAM, NFC osv. Det er da ikke særligt imponerende produkter de kommer med i frugtbutikken i dag...

41 2
Urbanus 10-09-2014 09:41:50

Netop. Og nu var det ikke for at starte en ny iPhone vs. Android-war, men mere for at pege på det åbenlyse.

Folk kan have gode grunde til at synes godt om deres iPhone, og fred være med det. Det skal de da have lov til. Jeg kunne måske bare godt savne en anelse kritisk stillingtagen i det her massehysteri og medieselvsving der hvert år er under Apples store lancering (jeg hørte sågar journalister i går der kaldte det "årets største begivenhed").

Og kigger man ned over de ovennævnte specs, punkt for punkt, så er stort set samtlige af dem noget andre telefoner har haft i mellem 1 og 3,5 år (Samsung Galaxy SII med dual core-processor kom for 3,5 år siden). Ingen af de nævnte specs er markedsledende, ikke et eneste! Og det burde man vel ret beset kunne forvente af telefoner der tiltrækker den slags opmærksomhed, og i den grad er prisledende på markedet, endda med rimelig stor margin.

Ja, så ved jeg godt at mange Apple-folk vil hævde, som Apple jo har gjort til sit mantra, at specs er ligegyldige - det er brugeroplevelsen der er det afgørende. Og det er da også helt korrekt. Man kan da også vende den om og sige at det er imponerende at iOS kan køre så godt og stabilt, med langt mindre kraft, end typiske Android-telefoner kan (Windows klarer det noget bedre). Men igen må man jo så kritisk spørge, hvorfor dette så ikke kommer brugeren til gode - enten i form af billigere priser, eller i form af endnu bedre telefoner??!!
Det er efter min mening svært at argumentere for at man skal betale mellem 5200 og 7500 for telefoner der har specs svarende til en mid range Android-telefon. Design vil nogle hævde, kvalitet andre, og jeg vil helt klart medgive at design er noget af det Apple har været gode til (omend andre er ved at komme godt efter det), og kvaliteten er okay (omend jeg nu stadig vil mene mange andre topmoddeller er på samme niveau). Men når alt kommer til alt, er det jo ikke det der er den store omkostning. Det man betaler for er mærket, og ja, jeg ved da godt at folk i mange andre sammenhænge er villige til at betale overpriser for et godt mærke, men når vi taler om en telefon der henvender sig til masserne, så kunne jeg nu stadig godt savne en anelse kritisk tilgang.

Det er jo ikke fordi at telefonen ikke kunne blive bedre. Det er jo ikke fordi iPhones hidtil (nu kender jeg jo af gode grunde ikke de her) har imponerende batteritid. Hvorfor så nøjes med et batteri på 1860 mAh, når alle andre putter batterier på 2500-3500 mAh i deres? Det er vel kun for at optimere og spare penge, men er det virkelig nødvendigt på et produkt der skal fremstå som premium, og som koster over dobbelt så meget som tilsvarende?
Og som jeg også har harceleret over de andre år: hvorfor skal ekstra hukommelse koste flere tusinde kr. hos Apple, når SD-kort kan klare det for få hundrede kr.??

Når man har med verdens mest hypede produkt at gøre, kunne man godt stille sig en anelse kritisk overfor om det nu er godt nok. Men de er gode til at forføre og skovle penge ind, det må man give dem.

14 2
Michael A 10-09-2014 10:17:35

Korrekt - Igen!
Mht. til spørgsmålet omkring hukommelse. Jeg tror godt vi alle kender svaret. Hvis Apple tilbød muligheden for brug af SD-kort, ville de skyde deres eget "filhåndteringssystem" iTunes total i sænk. Tænk hvis man kunne tage et SD-kort ud af telefonen, for let og ubesværligt at kunne overføre eget musik til eller fra et andet storage. Nej det kommer ikke til at ske, det SKAL igennem "Apple Community" (iTunes, red.)
Et enkelt punkt er jeg ikke helt enig i. Stabiliteten! Ud over min kone der har en iphone 5, har jeg mange venner der også har iphones, og de har alle haft gevaldige problemer stabilitet under perioden hvor iOS ver. 7.0.0->7.0.6 var ude. Først efter iOS 7.1 fik de en stabil telefon igen, og selv om Apple kæmpede en desperat kamp om at rette fejl efter fejl, så gik der meget tid hvor brugere måtte opleve et til tider umodent produkt. Det er altså ikke godt nok.

17 0
Michael A 09-09-2014 23:39:45

For ikke at nævne brugerfladen. Døde ikoner nok engang. Gaaaab....

39 5

Om brug af cookies