Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommende HTC One A9 får monsterprocessor med 10 kerner

Kommende HTC One A9 får monsterprocessor med 10 kerner

HTC's næste topmodel, som ventes at hedde One A9, bliver ifølge en hastighedstest udstyret med en megaprocessor med hele 10 kerner.

Her ses et bud på, hvordan HTC's næste topmodel kan komme til at se ud.
Her ses et bud på, hvordan HTC's næste topmodel kan komme til at se ud.

Taiwanske HTC er i en skæbnesvanger periode med dårlige salgstal og regnskaber, hvor forventningerne til den næste topmodel er skyhøje. Nu er flere af specifikationerne afsløret i en hastighedstest, der peger på hardware fra absolut øverste hylde.

Topmodellen, der kendes under kodenavnet Aero og det seneste modelnavn One A9, er dukket op i en hastighedstest eller i en såkaldt benchmark i programmet Geekbench. Geekbench er en app til blandt andet Android, hvor ydelsen af processoren måles - og det ser bestemt lovende ud for HTC's næste topmodel, der skal rette op på fadæsen med One M9.

Læs også: HTC’s A9 topmobil - første fotos sluppet løs

I testen fremgår en processor med navnet MT6797, som med andre ord er MediaTek Helio X20. Det er den første processor i industrien, som består af en treopdelt arkitektur af kernerne. Der er nemlig hele 10 af slagsen, der driver telefonen. Opdelingen lyder på 4 x 4 x 2 processorkerner, som med sine forskellige hastigheder og ydeevner kører ved forskellige behov.

Dette billeder viser angiveligt testen fra HTC One A9, som bliver den næste topmodel fra firmaet.
Dette billeder viser angiveligt testen fra HTC One A9, som bliver den næste topmodel fra firmaet.

Mere vigtigt er selvfølgelig hvor godt processoren rent faktisk klarer sig. Geekbench registrerer to ting: Ydelsen af en enkelt processorkerne og den samlede ydelse af dem alle. Ydelsen af de enkelte kerner rækker til 1.835 point, hvilket er nok til både at give alle konkurrenterne som Samsung Galaxy S6, S6 edge, Note 5, iPhone 6, 6 Plus og forgængeren M9 baghjul med et relativt stort forspring.

Læs også: Sådan kan HTC's næste Aero-topmodel se ud 

Kigger man på det samlede resultat, når alle 10 kerner tælles med, imponerer One A9 bestemt også. Her lyder resultatet på hele 5.884 point, hvilket er 1.500 point mere end Samsung Galaxy S6 edge, som anses som den kraftige smartphone på nuværende tidspunkt.

Får hele 4 GB RAM

Til sidst afslører testen også, at den er udstyret med 3.864 MB tilgængeligt RAM, hvilket vil sige 4 GB RAM – ligesom det ses hos flere af de seneste konkurrenter. Om det bliver den mest benyttede LP-DDR3-type eller den nye og dobbelt så hurtige LP-DDR4-type, vides endnu ikke.

Læs også: HTC's næste "Aero"-topmodel får innovativt kamera

Som altid er det vigtigt at tage disse hastighedstests med et gran salt, da der er en risiko for, at de enten er manipulerede eller viser fejlagtige resultater, fordi det kan være prototyper.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies