Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft: Gratis Windows 10-opgradering sidst i juli

Microsoft: Gratis Windows 10-opgradering sidst i juli

Den 29. juli lancerer Microsoft det længe ventede Windows 10 til computere og tablets, som du gratis kan opgradere til.

Sådan tager det nye Windows 10 sig ud med startknappen i en noget fornyet udgave.
Sådan tager det nye Windows 10 sig ud med startknappen i en noget fornyet udgave.

Den 29. juli lancerer Microsoft Windows 10-styresystemet til computere, som du samtidig kan opgradere til kvit og frit, hvis du har en computer med Windows 7, 8 eller 8.1. 

Læs også: Windows 10 - her er nyhederne

Med Windows 10 øges mulighederne for, hvad du kan foretage af produktive opgaver samtidig med, at samspillet på tværs af alle dine internetforbundne gadgets i hjemmet er i stor fokus.

”Med Windows 10 bygger vi videre på vores vision for den personlige computer, der har fokus på at beskytte dine personlige oplysninger, give dig en højere grad af mobilitet på tværs af dine digitale enheder, og lader dig interagere på naturlig vis via tale, touch, skrift og hologrammer,” fortæller Terry Myerson, Executive Vice President hos Microsoft.

Læs også: Microsoft trækker stikket til Windows RT

Hvis du savner den yderst populære start-knap nede i venstre hjørne fra eksempelvis Windows 7, vil det nye Windows 10 falde i særdeles god jord. Microsoft bringer den nemlig tilbage som du kender den, lige som du også vil opleve en langt bedre batteritid under brug med bærbare enheder.

På sikkerhedsfronten er du også godt dækket ind med antimalwarebeskyttelse fra Windows Defender, og som forventet vil du modtage sikkerhedsopdateringer under hele computerens levetid.

I forbindelse med lanceringen den 29. juli er det pc'er og tablets, der kan opgraderes til det seneste Windows 10. Enheder købt fremover med Windows 8.1 kan også uden problemer opgraderes til Windows 10, hvor du også kan få hjælp fra mange forhandlere.

Læs også: Spartan - Demo af den næste webbrowser fra Microsoft

Du kan også reservere en gratis kopi af Windows 10 online. Det foregår på hjemmesiden Windows.com.

Kommer til smartphones senere på året

Hvis du har en smartphone med Windows Phone-styresystemet, må du væbne dig med tålmodighed. Microsoft oplyser, at Windows 10 til andre enheder kommer senere på året. Hvornår det helt præcist er, er ikke altså til at vide.

Læs også: To Microsoft Lumia-topmodeller kommer i år

Hvad der derimod er til at vide, er at din Windows Phone-smartphone kun er kvalificeret til opgradering, hvis den i forvejen kører med Windows Phone 8 og 8.1.

Kan du få den gratis Windows 10?

Hvorvidt din Windows PC eller tablet vil få en gratis opgradering, kommer derfor an på hviklen version du har. Find din Windows-version ved at gå ind i ’Stifinder’, højre-klik på ’Denne Computer’ og derefter vælge ’Egenskaber’.

Disse Windows-versioner får gratis Windows 10:

  • Windows 7 Home
  • Windows 7 Home Premium
  • Windows 7 Professional
  • Windows 7 Ultimate
  • Windows 8/8.1
  • Windows 8/8.1 Pro
  • Windows Phone 8/8.1
Disse Windows-versioner får ikke gratis Windows 10:
  • Windows Vista, XP eller ældre
  • Windows RT 8/8.1
  • Windows 7 Enterprise
  • Windows 8/8.1 Enterprise
  • Windows Phone 7 og Windows Mobile

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies