Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft Lumia 640 - Spørgsmål og svar

Microsoft Lumia 640 - Spørgsmål og svar

FAQ: Her følger vi op på læsernes spørgsmål og reaktioner på den nye Microsoft Lumia 640.

For knap en uge siden offentliggjorde vi vores test af Microsofts nye Lumia 640. I den forbindelse samler mobilsiden.dk op på nogle af de spørgsmål og kommentarer der kommer til vores anmeldelse.

Diskussionen har for det meste været centreret om selve økosystemet Windows Phone, og flere har haft kommentarer til Microsofts præinstallerede apps og manglende apps i Windows Store.

Læs også: Microsoft Lumia 640 og Lumia 640 XL: Knaldtilbud fra Microsoft [WEB-TV]

Helt overordnet kan vi fortælle, at de præinstallerede apps kan slettes, og ikke kommer igen ved opdateringen.

Microsoft præsenterede onsdag på BUILD2015, funktioner til at portere Android og iOS apps til Windows Store, således at disse vil kunne køre på Windows 10 og dermed også på Windows telefoner.

G-mail på Windows Phone

Ønsker man at benytte G-mail på sin Windows Phone er det nemt at tilføje en sådan konto. Der kan synkroniseres med push-funktion, så brugeren bliver underrettet om mails i indbakken i det øjeblik de modtages.

Glance Screen

Flere har diskuteret Glance screen, der er en funktion, hvor telefonen kan vises informationer på skærmen, selv om telefonen er sat på standby.

Læs også: Lumia 640 XL - Prisvenlig supersize med 5,7” skærm

Ikke alle telefoner har Glance screen, da det i sidste ende handler om hardware og økonomi. Det kan måske undre nogen, men topmodellen Lumia 930 har ikke Glance screen, mens det for eksempel er tilfældet i Lumia 925 og Lumia 640.

Betjening med handsker på

Endelig er snakken faldet på Lumias evne til at kunne betjenes med handsker på. Lumia 640 er ikke egnet til betjening med handsker. Så vidt vi er orienteret, er ingen af de seneste Lumia-modeller markedsført som værende optimerede til handskebrug. Det er dog muligt at det kan lade sig gøre alligevel. Tidligere modeller som Lumia 920 har dog været markedsført som handskevenlig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies