Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Microsoft Surface - et seriøst angreb mod iPad

Microsoft Surface - et seriøst angreb mod iPad

Baggrund: Microsoft er klar med Surface, en Windows-baseret tablet-PC, som skal tage kampen op mod iPad og Android-tablets. Her forklarer jeg hvorfor Surface giver mening.

Microsoft Surface.
Microsoft Surface.

Der står iPad på tre ud af fire tablets som sælges i Danmark, og i seneste kvartal har Apple solgt flere iPad’s, end store selskaber som HP, Lenovo, Dell og Acer, har solgt PC’ere.

Til trods for konkurrencen fra Android-tablets, har Samsung, Motorola, Asus, og de andre producenter, slet ikke kunne røre Apples dominans på tablets.

Det er det marked Microsoft Surface nu kastes ind i.

- Microsofts pressemeddelelse om Surface

Kort fortalt har Microsoft klargjort Windows 8, så den kan fungere på en tablet, altså med et touchikon-interface, og applikationer tilpasset denne brugeradfærd.

Men som et ekstra element, har Microsoft for alvor gjort Windows mobil, og giver reelt mulighed for at køre Windows-programmer på din tablet. Surface er altså både en tablet og en PC - en hybrid.

”Surface” er Microsofts brandnavn for enhederne, og der kommer to forskellige hardware-udgaver, samt to forskellige softwareudgaver - ligesom det kendes fra desktopversionerne. Navnene på softwaren er ”Windows RT” og ”Windows 8 Pro”.

- Mere baggrund om Microsoft Surface på Windows 8

Redefinering af PC’eren - som vi kender det

Mange privatbrugere, der ikke er teknisk orienterede, benytter iPad til dagligdagsting som nyhedslæsning på nettet, Facebook, Youtube, spil, små hurtige e-mails m.v. Og kun sjældent er det nødvendigt, at starte den gamle PC op, for at løse opgaver, som iPad ikke kan klare.

Det kunne være når der skal skrives skoleopgaver, rapporter eller andre ting, der kræver et større overblik, og bedre arbejdsforhold, end en tablet i sofaen kan tilbyde.

Med Microsoft Surface redefineres vores opfattelse af PC’eren, som vi kender den.

Vi får alle fordelene ved en tablet, med store fingervenlige ikoner og intuitiv betjening, mens programmerne der normalt anvendes på PC’eren, er med på farten, såfremt man har den store udgave der hedder Microsoft Surface for Windows 8 Pro.

På kontoret eller i hjemmet, kan Surface tilsluttes en ekstern skærm og tastatur, og fungere, som en PC. Mange hjem vil dermed ikke både skulle have en computer og en tablet, men blot én enhed.

- Forskellen på Touch Cover og Type Cover til Surface

Microsoft har også udviklet Touch Cover, som er et beskyttelses-cover med indbygget touchtastatur.

Video: Et kig på cover til Surface

To udgaver af Surface

Der kommer som nævnt to forskellige udgaver af Microsoft Surface; en til dagligdagsbrug og til en virksomheds- og highend brug.

Den direkte konkurrent til iPad er ”Surface for Windows RT”, som er lidt tyndere end Den Nye iPad (9,3 mm mod 9,4 mm.) men tilgengæld lidt tungere, 676 gram på Surface og 652 gram på iPad. Skærmen på Surface er med sine 10,6 tommer HD-display lidt større. En iPad har 9,7 tommer Retina-skærm.

Surface for Windows RT afvikler tablet-applikationer skrevet til den såkaldte Metro brugerflade, der også kendes fra Windows Phone, den med de store firkanter.

Den store Surface kaldes ”Surface for Windows 8 Pro”, vejer 903 gram og er 13,5 mm. tyk. Skærmstørrelsen er den samme som på RT-udgave, men med mere power på hardwaren.

Surface for Windows 8 Pro har både Metro-brugerfladen, samt det klassiske Windows skrivebord. Denne enhed kan køre både Metro-apps og almindelige Windows programmer. RT-versionen kører kun Metro-apps.

Microsoft skal ikke vente på apps

Blandt mange problemer for Android-tablets, er manglen på tablet-applikationer der udnytter den store skærm, et af dem. Apple har derimod over 225.000 applikationer, som er tilpasset direkte til iPad, hvilket sikrer dem en klar føring, og et godt salgsargument, hvis man overvejer at investere i en tablet.

Microsoft Surface kører varianter af Windows systemet, og brugerne skal ikke vente på specielle tablet-apps, da applikationer der understøtter Windows 8, også kan køre på Surface for Windows 8 Pro.

Med lanceringen af Windows 8 styresystemet kommer også Windows Marketplace, Microsofts svar på Apples App Store, og opbygningen af Metro-applikationer er allerede i fuld gang, og det er godt for Surface for Windows RT, der kun fungerer med denne type apps.

Altså: Surface med Windows 8 Pro kan køre alle apps, også dem fra Windows. Surface med Windows RT kører KUN specielle Metro-apps.

Microsoft har dermed hele det økosystem, der er et væsentligt punkt, for succes på tablet-platformen.

Surface kommer på markedet til efteråret, samtidigt med frigivelsen af Windows 8, efterfølgeren til Windows 7. Microsoft har ikke offentliggjort priser, men da Apple har sat prisniveauet med iPad, er det nok sandsynligt, at Microsoft vil passe Surface ind deromkring.

Video: Microsofts præsentation af Surface

Min mening om Surface

Microsoft tager med Surface et helt nyt skridt på tablet-markedet.

I modsætning til Android, der mere eller mindre blot efterligner hvad Apple har lavet, så er Microsoft gået en ny vej med en PC’er, der for alvor er blevet mobil, og som stadig kan afvikle de programmer vi kender fra computeren i dagligdagen.

Dertil kommer Surface RT, hvor udviklingen af tablet-touch apps allerede er i fuld gang verden over. Der er altså stor mulighed for, at Microsoft kan trække fra Android på dette punkt.

Ved at have mulighed for brug af hukommelseskort i microSDXC format, og tilslutning af USB-enheder som tastatur og mus, samt skærm, har Surface klart nogle fordele der ikke findes på iPad.

Denne idé er dog set på Asus Transformer og tildeles på Asus Padfone, men disse kører på Android-systemet, der fortsat lider kraftigt på manglen af applikationer, som udnytter den store skærm – og som slet ikke har den smidighed, der kendes fra iPad.

Jeg er sikker på, at Surface vil have en fremragende brugeroplevelse. Microsoft kender godt Apple og deres succes, og derfor er der ingen grund til at tro, at ambitionen ligger under Apples, fra Microsofts side.

Om Microsoft kan konkurrere én til én mod iPad, og hvor hårdt det presser Android må tiden vise, men Surface er det mest seriøse alternativ til iPad, som vi hidtil har set.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Exert 20-06-2012 14:39:47

Jeg er ikke enig i at Microsoft ikke skal vente på apps. De har brug for at få fyret op under udviklerne, så der kan blive lavet en masse tablet-venlige apps. Det er det samme problemer som Android har. Android har i princippet også apps nok, men det er bare ikke nogen god oplevelse at bruge opskalerede mobil-apps, ligesom jeg ikke kan forestille mig, at det er nogen god oplevelse at bruge desktop-apps på en tablet.

0 0
Rune Kock 20-06-2012 15:10:16

Men det smarte tastatur løser noget af problemet. Så kører traditionelle PC-programmer sikkert fint.

Dog kan man efter alt at dømme kun bruge tastaturet på et bord. Så helt godt er det ikke.

0 0
Exert 20-06-2012 16:25:25

Men i det tilfælde fungerer den jo bare som en Ultrabook. Jeg vil mene, at det står klart, at det ikke er Ultrabooks, der kan/skal konkurrere med iPads. Hvis de skal konkurrere med iPad, skal den fungere godt som tablet også. Jeg mener faktisk, at det allervigtigste er, at de får udviklerne i gang med at lave tablet-venlige applikationer, ellers tror jeg ikke på den som en konkurrent til iPad.

0 0
Ylle 20-06-2012 17:41:04

Har du først prøvet en Win 8 tablet, så vil du hurtigt se hvor dårlig en tablet en iPad fx. er.
iOS er lavet til mobiltelefoner, og det kan man sagtens mærke når du sidder på en iPad. Ja, det er større, men det er pretty much det.

Der er ingen gestures som kommer i nærheden af hvad Win 8 tilbyder. Snap funktionen, skifte mellem apps, det kører bare flydende.
iPad'en er god hvis man kun skal én ting ad gangen, ligesom de fleste telefoner. Men skal man mere end det, så halter det gevaldigt.
Og tro mig, selv en Apple fan vil kunne se hvor meget mere et tablet OS Win 8 er i forhold til iOS.

0 0
Exert 20-06-2012 23:27:19

Ylle, et godt styresystem er et godt udgangspunkt, men jeg vil stadigvæk tillade mig at være uenig med John, når han siger at applikationerne er der til at konkurrere med iPad. Jeg håber ikke Microsoft tænker på samme måde. Jeg håber de er ude og presse på for at udviklerne laver tablet-applikationer.

0 0
JP 20-06-2012 20:46:16

Hvad er det konkret som du mener iOS (som basalt set er MacOS X) ikke kan?

0 0
Hydra 20-06-2012 18:32:13

Er meget enig Ylle....

Har lige slettet min Win 7 partition og kører pt udelukkende med Win 8 release cand, og det kører bare sindsygt godt!

Og det bedste af det hele er, i henhold til dine bekymringer Exert, ALLE Windows 8 Metro Apps, ER de samme både på tablet og desktop.

Metro er jo netop den arena der satses stærkt på og alle udviklere har i land tid (siden developer preview) været i fuld gang med at skrive fede apps specielt designet til Metro. Allerede nu er der masser at vælge imellem og Windows 8 kommer jo først ud til efteråret engang!

Tror bare vi alle sammen skal sætte os tilbage i stolen, tage en god slapper, knappe en øl op og nyde sommeren i fulde drag, fordi når Windows 8 (og Surface) rammer butikkerne kan jeg med høj overbevisning sige vi har meget gode ting i vente ;-)

Har næsten kun gode ting at sige om den nuværnde version af Windows 8 og mon ikke de for rettet de fleste af mine bekymringer inden den endelige udgivelse?!

0 0
Exert 20-06-2012 23:46:51

Og det bedste af det hele er, i henhold til dine bekymringer Exert, ALLE Windows 8 Metro Apps, ER de samme både på tablet og desktop.


Det er jeg klar over, og det gør mig faktisk lidt bekymret. Jeg kan sagtens forstille mig Metro-applikationer der fungerer bedre på tablet end på en desktop og omvendt. Det er, som jeg ser det, en styrke hos iPad, at applikationerne er skrevet til et specifikt device. Jeg ser frem til at se hvordan de vil løse det - skal der f.eks. et touch-mærkat på når en app bruger specielle gestures der ikke giver mening på en desktop?
Risikoen ved at lave en hybrid er jo, at delene bliver dårligere sammen end hver for sig , men jeg håber de løser det.

0 0
Rune Kock 20-06-2012 21:24:49

Nogle udviklere skriver til Metro, fordi de synes det er sjovt at prøve noget nyt. Og nogle for at være på forkant med udviklingen. Men hovedgruppen skriver programmer til dér hvor der allerede nu er et marked: Win7, iOS & Android. At skrive en Metro app er at satse på fremtiden, for den kan ikke køre på fx Win7.

Selv ikke Microsoft Office forventes at komme til Metro i første omgang. Den kommende version 15 / 2013 beskrives som et traditionelt desktop-program, omend udseendet er ændret så det ligner Metro lidt.

0 0
Ylle 20-06-2012 15:33:04

Tjaaa, den bliver sjov at se i hvert fald.
Som det ser ud er den jo ikke bøjelig som fx. SmartCover til iPad, hvor der er flere sektioner man kan folde til fx. så den kan stå på bordet.
Jeg tror sagtens du kan ligge i sengen med den og skrive. Men nej, jeg tror ikke på det er helt samme oplevelse som hvis du bare lå med en bærbar.

0 0
Rune Kock 20-06-2012 14:26:22

Win RT vil, efter hvad jeg forstår, have stort set intet software fra starten -- hverken Windows PC software eller WinPhone7 apps kan køre.

Så kun WinPro modellerne er reelt interessante.

WinPro fra MS (og også fra andre fabrikanter) lader til at benytte Intel "Ivy Bridge"-processor/grafik. Så ydelsen bliver særdeles god. Spørgsmålet er, om strømforbruget er for stort? Intel har ikke annonceret Ivy Bridge-processorer med strømforbrug under 17 Watt. Og de er også relativt dyre.

Så kunne man lave en WinPro-pad med Atom-processor eller den tilsvarende AMD ("Brazos" m.fl.). Det hjælper på pris og strømforbrug, men er ydelsen så stadig okay?

0 0
Mikael 20-06-2012 09:48:29

http://newz.dk/undersoegelse-android-tablets-haler-ind-paa-ipad-en#new

Vel cirka halv om halv.

0 0
DX 20-06-2012 15:39:54

Det er da ingen overraskelse at Android tablets OGSÅ er ved at overtage det marked, det er jo forlængst sket på mobil området, og med over 900000 tusind Android aktiveringer om dagen, skal man vel ikke være professor for at se hvilken vej det går. Der er jo knabt en dag, uden at man høre om en ny Android tablet, som er kommet på markedet. En enkelt søgning på "Tablet PC" på Pricerunner gav 238 resultater, heraf er 22 forskellige udgaver/modeller fra Apple, det siger vist alt om hvilken vej det fortsætter, og det er jo bare et lille udsnit - og viser kun hvad der er tilgængeligt i lille DK, netop nu.

0 0
JP 20-06-2012 20:42:56

Prøve lige at læse linket.. Det er en undersøgelse af en gruppe mennesker. Det er ikke nøjagtige salgstal til slutbrugere (som Apple offentliggør)

Motorola Xoom havde fantastiske salgstal i starten, men det viste sig at være antal producerede enheder, som ingen gad købe.

0 0
20-06-2012 11:00:52

Meget overraskende, men det er så også i USA hvor kindle jo har solgt rigtigt godt...Tror billedet er noget anderledes i europa...

0 0
Hydra 20-06-2012 00:04:17

Som jeg ser har Microsoft allerede vundet den her. Tjek selv lige key noten ud og begynd så lige at forstå hvilket ingeniør vidunder den nye familie er.

Mens I andre tager en tur på stranden og sidder og spiller Angry Bird på jeres fesne lille iPad, sidder jeg på min Windows Surface Pro og gamer en fuld version af Skyrum ;-)

Man skal lige forstå det her er altså en fuld erstatning af en komplet PC, og så i tykkelsen 13,5mm... IMPONERENDE! Den kører med den nyeste Ivy Bridge CPU i5.

Så som jeg ser det er der slet ingen konkurrence, Microsoft har allerede vundet ;-)

0 0
Klaus 21-06-2012 00:12:58

Hvad har de vundet?
Og hvad kommer den til at koste?

0 0
JP 20-06-2012 20:44:23

Hvorfor køber du ikke bare en bærbar gamer pc og bruger den?

0 0
22-06-2012 09:07:35

Hvorfor købe en tablet når du har en bærbar ?

0 0
kasper 20-06-2012 14:26:04

Hehe, gad vide hvor lang tid den vil holde strøm når den kører et grafiktungt program.
Hybris, nemesis... tja, jeg vil nu give Hydra ret. Hvis den kører lige så smooth som WP7.5 men kan det samme som en fuldblods PC, så er der ingen konkurrence lige pt.
At der stadig vil blive solgt utrolig mange iPads er så en anden sag, men det er ikke fordi den er mere anvendelig i dagligdagen.
iPad, Android tablets, Playbook, mobiltelefoner og hvad vi ellers kan finde har stadig det problem at man på et eller andet tidspunkt er nødt til at finde sin PC frem. For at citere en given person "If you ever need a PC they failed". Mobilen er dog undskyldt fordi den stadig er mit foretrukne kommunikationsredskab ;)

0 0
Footiefan 20-06-2012 08:46:51

Hybris gamerboy, hybris ;-)

0 0
MGApcPro 19-06-2012 21:56:35

Nogen som ved om man kan flippe coveret om på bagsiden? det er måske et selvfølge men jeg har ikke set nogle videoer demonstrer det :I
...btw nogen andre som også mener at den ser bedre ud end ipad?(ipads design er måske bare ved at være lidt gammelt)

0 0
muhamedi90 20-06-2012 10:28:27

Ja coveret kan godt flippes om på bagsiden.. det blev vist i deres keynote.
Og når du flipper den om på bagsiden så slår tastaturet fra, så du ikke trykker på noget. Så rigtig fedt ud.

0 0
Kasper 19-06-2012 22:53:38

Du kan godt flippe coveret om på den anden side som med iPad's Smart Cover.

Coveret vil blive deaktiveret når du flipper det om på bagsiden så du ikke ved et uheld trykker på en masse taster :)

Se evt. Microsofts keynote på følgende side hvor de forklarer en masse omkring det hele :)

http://www.technobuffalo.com/companies/microsoft/watch-microsofts-entire-surface-tablet-unveiling-online-now/

0 0
MGApcPro 20-06-2012 09:06:54

Tak for linket, kunne ikke selv finde en video af præsentationen.

0 0
gielsgaard 19-06-2012 22:48:32

Coveret kan godt flippes om på bagsiden.

0 0
Styxx 19-06-2012 22:47:09

Det er måske lidt mere en "herre-tablet" at se på :) iPad'en er for steril og fesen til min smag, men den her ligner noget man rent faktisk kunne tage med ud i offentligheden.

0 0
Footiefan 20-06-2012 08:45:26

Må være ærgerligt, at den slags skal afgøre ens køb, hehe ;-)

0 0
Styxx 20-06-2012 09:15:55

Hvad? Det er vel helt naturligt, at hvis man ikke bryder sig om et givent design, ja så køber man ikke produktet :O Er det ikke meget normalt, at det kan afgøre et køb?

Kommentaren med offentligheden, var bare for at illustrere, hvor lidt jeg synes om iPad's design ;) Er personligt ligeglad hvad folk tænker, har en Lumia 800 i Pink, fordi jeg synes det kunne være skægt :P

0 0
Footiefan 20-06-2012 09:47:17

Det var også bare lidt sjov. Men trist hvis det var det eneste der afgjorde et køb.
Men klasse med pink Lumia. Det trækker sikkert lidt kiggeri fra folk ;-)

0 0
Styxx 20-06-2012 10:04:39

Hehe, nej men det er heller ikke det eneste. Personligt har jeg intet at bruge en tablet til, så kommer nok heller ikke til at købe denne fra MS :) Så det er mest fordi jeg synes, at en tablet ikke er andet, end dyrt legetøj. Ville ikke være andet for mig, i hvert fald.

Ja folk kigger lige en ekstra gang, og spørger ind til, hvilken telefon det er. Og så kan man grine lidt af, at den er pink :P

0 0
Jonas Rasmussen 19-06-2012 18:04:29

hvad mener du med alternativ til iPad? de har taget en iPod og gjort den større?? (det er i mine øjne ikke det mest revolutionerende i verden) Microsoft har rent faktisk gjort surface til det tablets i virkeligheden er - en blanding mellem en computer og smartphone.

0 0
hellas7 19-06-2012 18:08:03

du kan altid have din egen mening. Men jeg tror de fleste er enige om at iPad var revolutionerende på den måde, at det var den første rigtige tabletcomputer

0 0
Kenneth Sørensen 19-06-2012 22:05:10

2002 - Bill Gates introduces the tablet PC. No one cares.

2010 - Steve Jobs introduces the Ipad. The world pisses itself like an exited dog.

2012 - Steve Ballmer introduces The Surface. People claim they stole the idea from Apple.

0 0
Footiefan 20-06-2012 08:43:18

Hehe lidt sjovt ;-) Men hvem er "people" i den sidste sætning? Har ikke hørt nogen sige sådan?!

0 0
netfors 19-06-2012 16:24:07

John, jeg er enig i at Andoid enheder, som f. eks Asus Transformer lider under manglen på app's til den store skærm. Men at du kan sige, de ikke har den smidighed som findes på Ipad???? det må da være en taste fejl.
Smidigheden ved Android (i hvert fald Asus Tranformer) er da væsentlig større end ved nogen "I" enhed overhovedet!!!

0 0
Mobilsiden.dk 19-06-2012 21:17:23

Netfors, jeg har endnu ikke oplevet en Android tablet, der har samme smidighed, som tilfældet er på iPad. Bedst som man tror det går godt, så når man forbi browseren. Her skal der kun få klik til at afgøre, hvem der er foran.

Jeg synes oprigtigt det er ærgerligt, at ingen endnu, har kunnet konkurrere med iPad. Det bliver nemlig et meget skævt marked, når én har monopol.

0 0
netfors 20-06-2012 09:25:46

Jeg læste godt jeres test af Asus Tranformer Prime. Da jeg efterfølgende fik min model startede den med at opdatere systemet til Android 4.0.3. Så jeg har aldrig prøvet den med android 3.? Men med 4.0.3, har jeg meget svært ved at se forskellen i smidighed på browser siden? Jeg har siddet og testet den mod en Ipad, og forskellen var så lille, at det grænser til hysteri. Flere steder var Asus'en endda hurtigere?
Der ud over, vil jeg mene at ordet smidighed dækker over mange andre ting. F. eks muligheden for at vælge en anden standard browser? Muligheden for at afspille stort set alle formater, både af lyd og video, samt måden disse kan overføres på, ved bare copy paste! (Uden brug af Itunes, der mangler stort set alt i smidighe !!)
Er dette ikke ting der betegner smidighed, meget bedre, end om browseren åbner en hjemmeside på 0,3 eller 0,4 sek?

Jeg har prøvet Ipad op til flere gange, og har selv haft en Iphone (3GS). Jeg har også haft en Tegra2 tablet. Men med Asus Transformer Prime (med android 4.0) synes jeg helt klart ikke Ipad sidder hårdt på tronen mere? Og på smidighed, synes jeg de er uhjælpeligt bagefter!!

0 0
Mobilsiden.dk 20-06-2012 10:14:50

Med "smidighed" mener jeg hvor flydende det er, når man scoller, zoommer m.v. på f.eks. en hjemmeside. Ikke om der er Flash og den slags.

Heldigvis er Android blevet bedre på tabs, men der er langt endnu.

0 0
Thomas 20-06-2012 13:05:27

Ja det er jo dine preferancer for hvad der er vigtigt ved en tablet.

Der findes også rigtig mange andre hvor "smidigheden" ikke betyder alt, men at man mere er ude efter funktionaliteten - og der er stadig langt endnu for iPaden.

0 0
hellas7 19-06-2012 18:06:49

http://www.youtube.com/watch?v=yg2u_De8j5o

0 0

Om brug af cookies