Microsofts Office-pakke følger med LG- og Sony-tablets

Microsofts populære Office-pakke og Skype bliver fremover præinstalleret på Android-tablets fra Sony og LG.

Microsofts Office-pakke følger med LG- og Sony-tablets

Microsoft er i fuld sving med at udbrede sin nyankommne Office-pakke til Android-platformen – ikke mindst til tablets, men også til smartphones.

Læs også: Microsoft Office følger med nye Samsung-tablets

Det sker i form af et samarbejde med flere nye producenter af tablets, som vælger at præinstallere apps fra Microsoft på disse.

Listen omfatter den særdeles brugbare Office-pakke bestående af Word som skriveprogram, Excel til regneark, PowerPoint til præsentationer og OneNote til noter samt chat- og opkaldsprogrammet Skype.

Dagens annoncering føjer 20 producenter til listen – mange af dem små og ukendte her i Danmark, men blandt dem er der også LG og Sony at finde. Hos LG vil det ske i en kommende og ukendt tablet, mens Sony inden for de næste 3 måneder vil bringe programmerne til den kraftige Xperia Z4 Tablet.

Læs også: Microsoft udgiver Office-pakken til Android-mobiler

Da de omtalte Microsoft-apps er helt gratis og kan downloades i appbutikken, Google Play, kan du altså få fuldstændig samme oplevelse med tablets fra producenter uden for samarbejdet, som er skabt for at øge værdien og produktiviteten af tablets.

Den fulde liste af de nye producenter omfatter følgende:

  • Sony og LG – Globalt
  • Cube, Haier og Teclast – Kina
  • Axdia, Ionik GBMH og Wortmannn – Tyskland
  • DL, Multilaser og Positivo – Brasilien
  • General Procurement,TMAX Digital og Iview – USA
  • Inco og Pacific (Vulcan) – Mexico
  • Noblex, Grupo Nucleo og Philco – Argentina
  • Prestigio – Europa, Mellemøsten og Afrika
Microsoft Office for Android
Her ses en Samsung-tablet med Office-programmet Word kørende.

Følger også med nye Samsung-tablets

For to måneder siden kunne Microsoft offentliggøre det første samarbejde om at bringe sine nye apps til flere forbrugere.

Det skete i et samarbejde med Samsung, som i alle fremtidige tablets vil bringe samme apps med sig, men også lagertjenesten OneDrive med 100 GB gratis lagerplads.

Det videre forløb i sagen

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden gik et skridt videre. d. 18/5/2015 fulgte vi artiklen op med et indlæg omkring Samsungs største 12,2″ tablet får nu Lollipop – Den næste artikel om emnet finder du her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..