Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Næste års Samsung Galaxy S8 kan få dual-kamera

Næste års Samsung Galaxy S8 kan få dual-kamera

Samsungs næste Galaxy S8-topmodel bliver udstyret med dual-kamera lige som iPhone 7 Plus, lyder det fra nye rygter.

Hvordan de to kameraer i Samsung Galaxy S8 kommer til at se ud, er endnu uvist.
Hvordan de to kameraer i Samsung Galaxy S8 kommer til at se ud, er endnu uvist.
Foto: Mobilsiden.dk

Selv om Samsungs nyeste Galaxy Note 7 endnu ikke er landet i butikkerne, begynder de første rygter om den kommende Galaxy S8 allerede at florere.

En kilde fra det kinesiske sociale medie Weibo, som desuden også står bag den kinesiske udgave af hjemmesiden Sammobile, mener at kende til flere interessante oplysninger om næste års Samsung-topmodel.

Samsung Galaxy S8, som den må formodes at hedde, står nemlig til at blive udstyret med et dual-kamerasetup - det vil sige to kamerasensorer på bagsiden side om side. Netop dual-kameraer er en feature, som flere producenter har forsøgt sig med det senese års tid

Læs også: Officielt: Samsung Galaxy Note 7 er forsinket i Danmark

Huawei lancerede eksempelvis P9 med to bagkameraer, hvor den ene sensor udelukkende tager sort/hvid-billeder. LG lancerede G5 med en lidt anden tilgang til dual-setuppet, hvor den ekstra sensor har et bredt synsfelt på 135° modsat de normale 75° i den traditionelle sensor.

Så er der naturligvis også Apple, der ved lanceringen af iPhone 7 og 7 Plus den 7. september ventes at tage samme skridt med et ekstra kamera i Plus-modellen. Hvordan det helst præcist vil virke, er endnu uklart. Der er dog allerede flere teorier om netop dette.

Samsung Galaxy S8 får både 12 og 13 megapixel bagkamera

Ifølge de nye oplysninger fra den kinesiske kilde står Samsung altså til at foretage en lignende opgradering af kameraet. Lige som de nuværende topmodeller fra i år menes det primære kamera at have samme opløsning på 12 megapixel, mens den ekstra, sekundære sensor vil få en lidt højere opløsning på 13 megapixel.

Læs også: Sony: Næste års topmodeller får vores dual-kamera

Uden at kende Samsungs nærmere strategi med det ekstra kamera vil det i hvert fald gøre det muligt for producenten at lade forbrugerne få endnu skarpere billeder i hus med et større dynamisk område. Den slørede såkaldte bokeh-effekt, som Apple også teasede for med sin invitation til lanceringen af iPhone 7 og 7 Plus, er også noget, der takket være den ekstra sensor kan lade sig gøre.

De to kameraer i Galaxy S8 vil angiveligt blive til med Samsungs egen S5K2L2-sensor, der fungerer i samspil med en Sony-sensor på 13 megapixel er af en endnu ukendt model. Det ser altså ikke ud til, at Samsung gør brug af en særlig dualkamera-komponent som det bliver tilfældet med iPhone 7 Plus. Om det får nogen betydning for slutproduktet - billederne og videoerne - skal lade være usagt på nuværende tidspunkt.

Under alle omstændigheder bliver det interessant at se, hvad de to største spillere på mobilmarkedet kan opnå med et ekstra kamera på bagsiden.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies