Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Nexus 6 bekræftet, den bliver stor!

Nexus 6 bekræftet, den bliver stor!

Googles udvikler-smartphone går tilbage til sine rødder: den bliver derfor en kæmpe.

Den er blevet lækket i sin Motorola variant, kaldet Shamu, men er nu bekræftet som den kommende Nexus-telefon fra Google. Android-bloggen Androidpolice.com lægger hovedet på blokken, og bekræfter at den nye Nexus bliver en stor phablet med en 5,9” skærm.

Læs også: Flere Nexus 6-detaljer og udseende dukket op

Omkring den store skærm vil man finde frontvendte stereo-højtalere. Volumenknapperne vil placeres lidt længere nede, end i tidligere Nexus telefoner for at forenkle enhåndsbetjening.

Nexus 6 vil arve aluminiumskanten fra Moto X, samt Motorolas hurtig-ladnings teknologi. Bagerst vil et 13 megapixel kameramodul finde plads, parret med optisk billedstabilisering og en to-tonet LED-flash. Frontkameraet byder på 2 megapixels.

Hovedattraktionen bliver dog det store display. Nexus 6 vil huse en 5,9” Quad HD skærm (2560x1440), hvilket sikrer en pixeltæthed på 496 PPI - rigeligt skarp. Motorolas Nexus er derfor klar til at sikre biografoplevelser i lommeformat.

Hvilken processor der skal drive de mange pixels, er endnu ubekræftet. Batteriet størrelse på 3200 mAh tillader dog, at kraftig mekanik kan få overskud til at boltre sig. Sammen med det kommende Android L (5.0) styresystems strømvenlige funktioner, er potentialet for glimrende driftstid til stede.

Sådan vil Nexus 6 se ud ifølge Androidpolice.com
Sådan vil Nexus 6 se ud ifølge Androidpolice.com

Hvorfor så stor?

Hører du til dem der fortrækker mindre telefoner, begræder du måske skiftet til phablet-formattet. Her er det relevant at se tilbage til Nexus-seriens udviklerrødder. Nexus-telefoner og tablets har altid kunne bryste sig af rekordhøje opløsninger, hvilket giver udviklere mulighed for at teste deres apps i højeste opløsning.

Se også: Nexus 6 fotograferet ved siden af LG G3

En andet argument for den store skærm er den generelle udvikling i markedet, hvor storskærmsmobiler oplever den største vækst. For at være på forkant med udviklingen vil Google dermed sikre sig at deres kommende Android styresystem, samt udviklernes apps dertil, er fintunet til det store format.

Dermed lader det til at Google trækker Nexus-serien væk fra den store offentlighed, men trækker den i stedet tilbage til rødderne: Nexus 6 er først og fremmest skabt til udviklere.

Hvornår den officielle lancering finder sted er endnu uvist. Google har endnu ikke inviteret verdenspressen til noget officielt event. Et forsigtigt bud vil dog være omkring slutningen af oktober.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Xlander 01-10-2014 17:21:25

Godt jeg næsten lige har købt en Nexus 5 ,for med den størelse så er der ingen grund til at købe Nexus 6. Den er sq for stor til mig. Håber stadig der skulle komme en i 5,2" ;)

0 0
Mads Thomsen 01-10-2014 10:02:13

Super! Så har jeg allerede afløseren for min OnePlus One når den skal udskiftes. De bliver aldrig for store! Enhåndsbetjening er noget opreklameret fis. Hvis den så leveres med stylus som Note'en er det ekstra cool.

3 0
01-10-2014 15:52:54

Vi har alle forskellige behov - heldigvis er der en mobil til alle :-)

2 0
Thomas Jari 30-09-2014 18:59:15

Den bliver desværre nok også for stor for mig.

Hvis dette er sandt, virker Googles strategi en kende underlig. Android L har support for 64 bit processor, og det er da virkelig underligt, hvis de ikke kommer med et produkt, som kan bruge netop denne feature.

1 0
Peter Frederiksen 01-10-2014 09:52:48

Tror nu at deres kommende nexus tablet bliver en 64 bit Nvidia K1...
http://blogs.nvidia.com/blog/2014/08/11/tegra-k1-denver-64-bit-for-android/

1 0
Thomas Larsen 30-09-2014 19:19:01

Der er ingen high-end 64-bit processor på markedet endnu, men tror også Google originalt havde i sinde at hvertfald nogen af de første Android Silver telefoner havde været med 64-bit processor.

0 0
Thomas Jari 30-09-2014 19:08:34

Ser nu at der ikke står noget om processor i artiklen. Havde bare læst rygterne om en snapdragon 805.

0 0
Dade Vinkler 30-09-2014 16:26:13

lyder til at det her er min kommende telefon 5.9" byddes velkommen

3 0
Rena 30-09-2014 13:30:37

Venter nok til Nexus 7 (Smartphone) kommer ud da, Nexus 6 ikke bringer det store opgrade til Nexus.

Måske man kunne overveje at, opgradere til en Nexus 6 hvis, prisen er rigtigt og man kan prag sin gamle Nexus 5 af på en i familien

1 0
30-09-2014 12:37:10

Nu skal jeg ikke have en Nexus uanset hvad, men 5,9" lyder dog meget stort. Men man skal passe på hvad man siger, normen flytter sig konstant. Jeg har hele tiden samt at en mobil omkring en 5" skærm passede mig rigtigt fint, men må godt nok sige at Note 4 tiltaler mig rigtigt meget. Så må man jo æde den større skærm, for at få resten af den lækkerbisiken :D

0 0
30-09-2014 13:13:17

Sådan tænkte jeg også:-) Derfor var jeg også på Note 3 i noget tid, men den blev desværre bare for stor - til mig. Jeg vil gerne i "nødstilfælde" kunne bruge min mobil med én hånd. Og der er 5" absolut max for min lille hånd. Har også prøvet G3 og Z2, og betjening med én hånd bliver problematisk for mig.

0 0
Carsten Nielsen 30-09-2014 12:07:39

Ja, så tilhører jeg heller ikke kundegruppen mere... Har været glad for min Nexus 4 og nu Nexus 5... Fin størrelse og dejligt med hurtige opdateringer...! -men mangler faktisk mere en afløser til min Nexus 7... -spændt på hvad de kommer med der....?

0 0
Peter Lyck 01-10-2014 14:51:03

@Carsten ud fra hvad jeg kan læse er det især det asiatiske marked der efterspørger phablets, derfor kommer der kolosser som iPhone 6, 6 plus samt den kommende Nexus.

Så medmindre du er Asiat så er det ikke dig du tænker på.

0 0
Naggie21 30-09-2014 13:23:35

Spørgsmålet er, om der overhovedet kommer en "mini"-tablet i år. Indtil videre har der jo kun været snak om Nexus 9.

0 0
Naggie21 30-09-2014 11:24:17

Man kan jo håbe, at det er fordi Google gerne vil dække to markeder nu, ligesom så mange andre. Så det her kunne bare være phablet modellen, mens der også kommer en almindelig model.

0 0
30-09-2014 11:36:46

Nu er Nexus serien jo en udvikler telefon, så tror ikke du skal regne med, at der bliver brugt tid på at udvikle 2 modeller. Så havde man nok også set leaks nu - sammen med den store 5,9".

0 0
Naggie21 30-09-2014 13:41:09

Der har da netop også været masser af rygter om en 5.2" enhed ;)

0 0
CerB 30-09-2014 11:10:48

Latterligt stor. De har den perfekte telefon i nexus 5 størrelse og ydelse, og laver sådan et makværk af en klods. Gir ingen mening

4 1
30-09-2014 10:32:38

Det bliver vidst en Sony Z4 Compact til foråret :)

1 0
Naggie21 30-09-2014 11:22:57

Tror der går et år mellem hver Compact, mens det kun er den store model, der kommer hvert halve år.

1 0
Mathias Christensen 30-09-2014 10:31:53

Måske man skulle overveje at understrege hvem der bekræfter Nexus 6. Troede lige vi havde med en officiel udmelding fra Google at gøre. Det ville dog havet været mærkeligt at fange på en dansk side inden man ser det andre steder. Nå men der er da håb for mindre Nexus-telefon endnu.

4 2
Niels de Boissezon 30-09-2014 11:59:57

Hej Mathias,

Androidpolice er en kilde jeg vil sætte min lid til, de plejer ikke at løbe med halve vinde som så mange andre sites. Når de derudover sætter deres troværdighed på spil ved at bekræfte telefonen er det værd at nævne.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

2 1
Mathias Christensen 30-09-2014 12:49:42

Jeg tvivler slet ikke på AndroidPolice som kilde. Det er simpelthen overskriften af artiklen jeg stiller spørgsmålstegn ved. De eneste som kan bekræfte Nexus 6 er vel Google eller deres samarbejdspartner der producerer telefonen. Alt andet er spekulationer som der kan være mere eller mindre hold i

1 1
Niels de Boissezon 30-09-2014 16:34:13

Android Police er selv ude i at bekræfte, at Nexus 6 bliver en 5,9" phablet. "We've been provided with new information about the next Nexus phone, and can confirm that it will be a 5.9" device called the Nexus 6."

Jeg ser det som en bekræftelse fra en uofficiel kilde. Sådan nogle findes der flere af: FCC-testrapporter, læk fra producenter eller operatører,eller i dette tilfælde fra en anden pålidelig kilde.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

1 1
30-09-2014 10:59:13

Tvivler på det. Det er efterhånden sjældent at rygter ikke holder stik længere. Hvis der var en mindre Nexus også, så havde vi også set den nu. Tænker at Google kører videre med Nexus 5 lidt endnu, og så kommer den store 5,9" ved siden af.

1 0
Footiefan 30-09-2014 10:19:55

Samme her. Haft en Nexus 5 de sidste 7 måneder. Den er perfekt i størrelsen.

0 0
Peter Frederiksen 30-09-2014 09:57:48

Går ikke længere med overvejelser om at min næste smartphone bliver en Nexus....

3 1
Lipski91 30-09-2014 09:56:22

Så må det blive en Sony Z3, har stadig en Galaxy Nexus :)

2 1
30-09-2014 10:57:08

Ja, Z3 er et fornuftigt bud. Prismæssigt er der dog nok stor forskel:-)

0 0
odbasso 30-09-2014 09:41:55

Øv... Havde ellers glædet mig til at købe min første nexus ;(

5 0
30-09-2014 09:10:49

NOOOOOOOOOOOOOOOO! Så skal Nexus 5 holde et helt år mere, hulk hulk :-)

5 1

Om brug af cookies